Brødtekst |
Holtermann fører og som det lader
som Hoved Argument den Sætning, at den exekutive og lovgivende og
dømmende Magt ei kan være forenet hos Gouvn., og at det følgelig
er urimeligt, at han skulde dictere en subsidiaire Straf efter Love,
han selv har forfattet, og hvor Retter have dømt som af ham selv ere
nedsatte. - Men hvad den strænge Adskillelse af et 3de Magter angaaer,
da synes Holtermann at have havt Republiker eller blandede Monarkier
for Øje, i hvis Constitution saadan Adskillelse udgjør en væsentlig
Deel, men under Deres Majestæts absolutum dominum er slig
Argumenteren, for at sige det mildeste, upassende, thi hvad Myndighed
Gouvn. udøver, stor eller liden og af hvad Art, saa udøver han den,
som ham af Deres Kgl. Majestæt, der er Lovens og Rettens Kilde,
delegeret, og at det skulde være eens i ethvert Tilfælde enten han
umiddelbar resolverer, eller resolverer ifølge Dom af Retter
instituerede ved ham selv, er heller ikke grundet, thi i det ene
Tilfælde handles efter bestemte og publicerede Regler og i det andet
kunde handles efter Loven, og at der i sig skulde være noget
usammenhængende i at den Magt, som instituerede Retter til at dømme
enten paa factum eller i Almindelighed, derefter udøvede Ret til
ved Resolution enten at applicere Straffen eller at modificere
Dommen, har Holtermann vel insinueret, men ei vovet at udsige, da i
mangfoldige militaire Sager denne modus procedendi følges, og
endelig høieste Rets Dommen efter vor Forfatning forelægges Deres
Majestæt; men desuden er ved positive Bestemmelser Gouverneurens
Magt til at resolvere i Sager, hvor han, selv forfølger, hvilket vel
er mere, end hvor han blot sætter Retten, nok som bestemt, nemlig i
Politie Sager, i Neger Sager, endog til Execution af Livsstraf, og i
Provsteretter, og for ei længe siden har Genl. Lieutnt. v. Oxholm
erholdt Deres Kgl. Majestæts allerhøieste Approbation paa hans
Resolution i de Friecouleurte Opsætsigheds Affaire, hvor han selv
beskikkede paa extraordinair Maneer Hoved Commissairer. -
Endelig kommer hertil at var
Holtermanns Mening grundet, saa kunde paa ham aldeles ingen Straf
appliceres i et Tilfælde, hvor en Borger mister Borgerbrev, thi de
civile Domstole kunde neppe kjende paa Tilfældet, ligesom ogsaa alt
hvad han siger, om, at naar han ansaae Milice Loven som gjeldende,
eller Gouvn. competent, vilde han brugt større Forsigtighed, viser
hans Conduite som Undersaat i at svare odienst Lys, thi at
spille forsætlig Giæk med Love, Samfundet erkjender, fordi man
troer at have en gyldig exception in petto, i stedet for strax at
yttre sine Tvivl paa vedkommende Steder, kan naar Sagen er af den
Vægt, at en Slave Colonies indvortes Forsvar er i quæstion, ikke
andet end i og for sig være strafskyldigt. -
Ved ovenstaaende Grunde anseer |