Brødtekst |
mandoet.
Jeg tilføiede derfor i mit Svar:
"Har
Deres Høivelbaarenhed ved Deres Afreise, overgivet Kommandoet til
Brandmajor Wright og tilkjendegivet det til Cheferne af Garnisonen og
Milicen, saa bør vist intet Spørsmaal fra disses Side finde Sted.
Den
Mand til hvem Deres Høivelbaarenhed har givet Overkommandoet bør
uvægerligen adlydes, indtil Bestemmelse indløber fra høiere Authoriteter.
Men har Deres Høivelbaarenhed befalet enhver Corpschef
at melde direkte til Dem selv, saa kan dette let vække Tvivl om hvem
der bør ansees som den høistkommanderende, dersom den Mand De har
tiltænkt Overkommandoet ikke ved Hans Majestæts Krigslove tydeligen er
bestemt dertil.
Jeg anseer ikke en Brandmajor for militair Officeer, end ikke naar han har Rang med Majorer."
For imidlertid ei at kompromittere Kammerherren hos sine Undergivne, tilføiede jeg:
"Denne
min Formening meddeles imidlertid ikke Captn. v. Holten eller andre
Deres Undergivne, indtil jeg har indhentet Hans Majestæts allerhøieste Befaling i saa Henseende."
Kammerherren
svarede mig ikke herpaa om han havde givet Kommandoet til Wright og
bekjendtgjort det for Corpscheferne. - End ikke i Kammerherrens
Kontinuations Klage /: No. 8 F. :/ findes det Mindste om nogen Ordre om
Overkommandoet, skjønt Capitain v. Holtens Mangel paa Adlydelse af en
saa vigtig Befaling maatte have været Hoved Klagepunktet.
Jeg smigrer mig derfor med at Deres Majestæt naadigst vil bemærke at jeg havde fuld Grund til at antage at ingen saadan bestemt Ordre var given og at jeg i mine foreløbige Rapporter ikke kunde undgaae at fremstille Sagen under denne Synspunkt.
Først
12 Dage efter Kammerherrens første Melding saae jeg af hans
Forestilling til Deres Majestæt og strax efter af Forhøret at han havde
givet Lieutenant Grev Raben mundtlig Ordre at Brandmajoren skulde have
Overkommandoet - og skjønt Lieutenanten erklærer under Eed at han ikke
erindrer dette, saa har jeg fra det Øieblik ikke længere nogen Tvivl om
at Ordren jo virkelig er bleven givet. - Lieutenant Grev Raben har ikke
overbragt denne vigtige Ordre til nogen af Corpscheferne. Og det er altsaa høiligen at beklage at Kammerherren ikke gav en saa yderst vigtig Ordre skriftlig,
t.E. ved at indføre den i Circulairet, hvorved al Tvivl vilde have
været hævet. Der synes overalt at hærske megen Utydelighed eller
Ubestemthed angaaende denne Ordre. Havde Brandmajor Wright erholdt Ordre
fra Gouverneuren til at tage Overkommandoet vilde han for Forhøret have
sagt at han havde Overkommandoet istædet for at han ansaae sig at have
det. Man seer heller intet Steds at Gouverneuren har kommuniceret Captn.
v. Mourier eller Stadshauptmand Stakemann nogen saadan Ordre.- Ligesom
Gouverneuren heller intet Sted siger at han har givet Brandmajoren nogen
saadan Ordre.
Captn. v. Holten var imidlertid klart skyldig i ikke
at have adlydt Befalingen om at sende Ordonnantsen til Brandmajoren, thi
denne Ordre havde Lieutenant Grev Raben overbragt. Og Kammerherren
havde Ret i at sige: "han yttrede ikke, han befalede!"
Kammerherrens og Kaptainens Skrivelser til hinanden af 31te Maij og 1ste Junij følge herved under /: No. 4, 6 og 7 til Forhøret :/
Men
naar Kammerherren /: No. 8 til Forhøret :/ kalder det insubordineret
Forhold, at Captainen forlanger at jeg skal bestemme om Forhør og
Krigsret skal finde Sted og siger at Captainen derved har forbigaaet
ham, saa er Deres Majestæts Instruk[t]ion af 6te Octbr. 1774 §5
Kammerherren aldeles imod, thi den bestemmer udtrykkelig at General
Gouverneuren skal anordne Retten og selv præsidere i den. Men
Gouverneuren paa St. Thomas kan dog umuligen bestemme om en Ret skal
holdes i hvilken General Gouverneuren skal præsidere. Det er altsaa
virkelig subordinationsstridigt og indgribende i mine Rettigheder naar
Kammerherren i Skrivelse af 2den Junij til mig /: No. 8 til Forhøret :/
tillader sig følgende Udtrykke:
"Jeg anseer det under disse Omstændigheder for Tjenesten og Subordinationen nødvændigt at Captn. v. Holten for hans gjentagne insubordinerede Forhold sættes for Forhør og Krigsret etc."
Hvorvidt
saadant er nødvændigt bør han lade mig bedømme. Han har kun Ret til at
indstille det til min Bedømmelse. Og naar han nogle Linier længere ned
tillader sig at yttre at Captainen ikke staaer ved det Compagnie hvor
han egentlig henhører, saa gjør han atter Indgreb i mine Rettigheder,
thi Deres Majestæt har allernaadigst tillagt General Gouverneuren
Fordelingen af Officererne. Og desuden hørte Captn. v. Holten som ældst
Premierlieutenant til at kommandere det vakante 3die Comp. paa St. Thomas.
Men Kammerherren tillader sig ikke allene
i Skrivelser til mig, men selv i Ordre til sine og mine Undergivne at
tilsidesætte den Agtelse han skylder mine Bestemmelser.
Deres
Majestæt vil naadigst have bemærket at Kammerherren lige fra General
Revuen har været decideret paa at afgjøre at Brandmajor Wright skal, i
sit Forhold til en Militair eller Milice Capitain, kunne ansees som Høistkommanderende Officeer.
Jeg
har i Begyndelsen af denne min allerunderdanigste Fremstilling beviist
at ingen saadan Bestemmelse findes i Deres Majestæts Anordninger. Og da
det ikke kan tilkomme nogen Undersaat at fastsætte Forholdene imellem
forskjællige Corps eller deres respektive Officerer, saa erklærede jeg
strax at jeg ikke vilde give nogen Decision, men indhente Deres
Majestæts allerhøieste Befaling, og allerede den 30te Maij, ved den
mundtlige Samtale tilkjendegav jeg Kammerherren dette.
Ikke des
mindre tillod Kammerherren sig i en Ordre han den 2den Junij udstædede
til Krigsret over en Musketeer, at indføre det Udtryk at Captn. v.
Holten skulde præsidere "i Major Wrights Sygdomsforfald.
Vel svarede Kammerherren /: Bilag No. 7 til P.M. :/ da jeg skrev ham desangaaende, at "da jeg ikke vilde give nogen Decision, maatte Kammerherren vedblive |