Bliv indtaster

Projekt
Dansk Vestindien
Arkivskaber Generalguvernementet
Arkivserie Kopibog for skrivelser til kongen
Indhold 1816 - 1826
(Alle billeder i serien):
Korrekturlæst
Øverst på siden
Folionummer 53
Rapport
Indberetningsnummer Kunne ikke udfyldes
Dato Kunne ikke udfyldes
Kopibogsnummer Kunne ikke udfyldes
Brødtekst ne sidste Omstændighed var Kammerherre v. Holten ubekjendt, da han gav Mørch sin Anbefaling.- Iøvrigt maatte det allernaadigst tillades mig at bemærke, at Kammerj. v. Scholtens Ansættelse som Stadshauptmand vil især med Hensyn til Kammerh. v. Holtens Bortgang for en Tid fra St. Thomas være høist ønskelig, thi Raadets nærværende Medlemmer besidde ikke den Conduite, at Befalingen paa Øen kunde uden største Fare for ubehagelige og compromitterende Omstændigheder lægges enten i 1ste Medlems eller det samlede Raads Hænder. Men efter Organisationen er der, for at hindre Befalingen i Commandantens Fraværelse fra at udøves af Raadet, kun een Maade, nemlig Constitutionen ad interim af en Commandant eller Vice Com., og intet er naturligere end hertil at vælge Stadshauptmanden, naar han dertil er qualificeret, og ellers ingen af Regieringens Medlemmer ere i den Stilling, at de kunne overgaae og varetage for Øieblikket Posten.- Kammerjunker v. Scholten er Deres Kongelige Majestæt bekiendt som en brav Officeer og en veltænkende Mand, og jeg har al Grund til at troe at i vanskelige Tilfælde, som maatte forekomme og som han af Mangel paa Erfarenhed skulde have Tvivl om, han vil have baade Sindighed og Skiønsomhed nok til at benytte sig, om Tiden ei skulde tillade at indhente Ordre, af en insigtsfuld Mands Raad - hvilket alt jeg ingenlunde tør forudsætte om Raadets Personale.-  Da Mørch imidlertid af Svagelighed ei kan - og efter hvad før er berørt, ei bør forrette Tjenesten, og Milicen paa St. Thomas er i heel maadelig Forfatning, har jeg troet ei at burde lade Sagen henstaae, men strax ad interim og paa D.M. all. Approbation constitueret Kammerj. og Major v. Scholten til at varetage Posten indtil allerh. Resolution udkommer.- Jeg vover fremdeles af de anførte Grunde at anholde allerunderdanigst om Deres Kgl. Majestæts Tilladelse at const. Kammerj. og Major P. v. Scholten, i Tilfælde af Commandantens Bortreise om fornødent giøres. til Vice. Com. paa St. Thomas ad interim.- At han i saa Tilfælde maa have Ret til at lade hans nu havende Embede forrette af en af ham valgt Fuldmægtig, maa være en Selvfølge, da han ellers ei vilde være i Stand til at modtage Posten, som efter Omstændighederne intet Levebrød kan afgive. Sluttelig har jeg den Ære allerund. at melde, at Stadshauptmanden paa St. Jan Capitn. van Beverhoudt ved Døden afgik d. 17d. October og af Capitn. Michel i hans Sted varetager Posten ad interim, ligesom jeg i allerunderdanigst Overeensstemmelse med D.K.M. Resolution af 30 July 1816, maa foreslaae bemeldte Capitain Louis Michel til Stadshauptmand, dog saaledes at han vedbliver at commandere Milicen dersteds.-
Oversættelse til engelsk
Kommentarer
Kommentarer