Bliv indtaster

Projekt
Kriminalitetshistorie
Arkivskaber Statsfængslet i Vridsløselille
Arkivserie Stamrulle
Indhold 1900 13710 - 1903 14817
(Alle billeder i serien):
Korrekturlæst
Fange
Navn Axel Eugen Claudius Pingel
Fangenummer (stamrullenr.) 93
Straf (type og længde) Forbedringshus-arbejde på 3 år
1. domsinstans Kriminal- og Politiretten
Domsdato 1. instans (dd-mm-åååå) 17-02-1903
2. domsinstans
Domsdato 2. instans (dd-mm-åååå)
3. domsinstans (højesteret)
Domsdato 3. instans (dd-mm-åååå)
Indsættelsesdato (dd-mm-åååå) 05-03-1903
Løsladelsesdato (dd-mm-åååå) 04-03-1905
Fødselsdato (dd-mm-åååå) 20-08-1857
Fødested København
Sidste opholdssted København
Erhverv Assuranceinspektør (handelskommis)
Alder 45 år
Civilstand Enkemand
Forbrydelse Assurancesvig og falsk (Strfl. §§ 259, 268 og 270)
Yderligere tekst i dokumentet Ægte. Forældrene, af hvilke faderen er afskediget oberstløjtnant, leve godt sammen. 2 brødre, 2 søstre. Opdraget hjemme. Realskole til konfirmationen. 4 år i manufakturhandlerlære. 11 år kommis hos garnhandlet Warburg. Var derefter i 6 år etableret som garn- og manufakturhandler i København; men gik fallit. Siden været bogholder og korrespondent for forskellige udenlandske brandassuranceselskaber, indtil han 01-01-1901 blev driftsinspektør for Danmark ved "Hollandske Brandforsikringsselskab af 1808 i Amsterdam". Gift 1888. Separeret efter 5 års samliv på grund af hustruens drikfældighed; hun er nu død i november 1901. De sidste 4 - 5 år stået i kæresteforhold til den under sagen medtiltalte (6 x 5 dages vand og brød). Fra juni 1901 til april 1902 i 13 gange besveget ovennævnte selskab for i alt 1494 kr. ved at anmelde fingerede brandskader og erholde brandskadebeløbene udbetalte i henhold til falske dokumenter, navnlig kvitteringer, som han enten selv skrev eller fik sin kæreste til at skrive; endvidere fået kæresten, der havde assureret i nævnte selskab, til urigtigt at angive, at hun havde lidt brandskade og kvittere for brandskadebeløbet. Undskylder sig med gæld, samt at han ville have renonceret på et ham afvigte nytår tilkommende gratiale af halv gage, som selskabet havde lovet at betale ham, når det til den tid ophørte med at negotiere i Danmark. Uden synderlig erkendelse.
Indtasters bemærkninger
Fange
Navn Christian Oscar Petersen
Fangenummer (stamrullenr.) 189
Straf (type og længde) Forbedringshus-arbejde på 1½ år
1. domsinstans Kriminal- og Politiretten
Domsdato 1. instans (dd-mm-åååå) 03-03-1903
2. domsinstans
Domsdato 2. instans (dd-mm-åååå)
3. domsinstans (højesteret)
Domsdato 3. instans (dd-mm-åååå)
Indsættelsesdato (dd-mm-åååå) 05-03-1903
Løsladelsesdato (dd-mm-åååå) 04-08-1904
Fødselsdato (dd-mm-åååå) 18-04-1877
Fødested København
Sidste opholdssted København
Erhverv Arbejdsmand
Alder 25 år
Civilstand Ugift har 1 uægte barn
Forbrydelse Tyveri (Strfl. § 232.1)
Yderligere tekst i dokumentet Ægte. Siden løsladelsen af og til været på høstarbejde på Lolland og i Præstø-egnen. Ellers opholdt sig i København, hvor han i 4 måneder var gangkarl på Almindelig Hospital, men ellers har ernæret sig ved løst arbejde, når han ikke har siddet under anholdelse eller straf eller været på Ladegaard, hvilket sidste sted han har været 2 gange siden sidste straf. 04-02-1903 ved et simpelt tyveri stjålet en kappe (1½ kr.) i herberget for hjemløse. Var svirende. Ligegyldig. Vil gerne i fællesskab.
Indtasters bemærkninger