| Navn |
Hans Peter Hansen |
| Fangenummer (stamrullenr.) |
276 |
| Straf (type og længde) |
Forbedringshus-arbejde på 1 år |
| 1. domsinstans |
Musse Herreds Ekstraret |
| Domsdato 1. instans (dd-mm-åååå) |
01-09-1902 |
| 2. domsinstans |
Landsover- samt Hof- og Stadsrtten |
| Domsdato 2. instans (dd-mm-åååå) |
18-11-1902 |
| 3. domsinstans (højesteret) |
|
| Domsdato 3. instans (dd-mm-åååå) |
|
| Indsættelsesdato (dd-mm-åååå) |
28-11-1902 |
| Løsladelsesdato (dd-mm-åååå) |
28-07-1903 |
| Fødselsdato (dd-mm-åååå) |
31-10-1880 |
| Fødested |
Rykkerup, Toreby sogn, Maribo amt |
| Sidste opholdssted |
Rykkerup, Toreby sogn, Maribo amt |
| Erhverv |
(Savværksarbejder) tjenestekarl |
| Alder |
22 år |
| Civilstand |
Ugift |
| Forbrydelse |
Brandstiftelse og forsøg derpå (Strfl. § 281 jfr. til dels § 46 og i det hele § 39) |
| Yderligere tekst i dokumentet |
Ægte. Forældrene, af hvilke faderen er husmand og daglejer i Rykkerup, leve godt sammen. 3 brødre, 4 søstre. Opdraget hjemme; vogtet fra 10. år. Efter konfirmationen tjent som dreng og karl i 5 år hos en gårdmand i Grænge, Toreby sogn og 1 år i Musse sogn. Siden ca. 01-11-1900 tjent hos en savværksejer i Toreby.
Har nu 05-08, 15-08 og 12-09-1901 sat ild på sin sidstnævnte husbonds ejendom. Første gang slukkedes ilden straks af tililende, 2. gang ligeledes, da fangen selv gjorde anskrig, medens der 3. gang anrettedes brandskade for 90 kr. inden ilden slukkedes. Handlede dels af lyst til at se ild, dels for at komme bort fra sin tjeneste, hvortil han var bunden til 1. november. Indlagt på Vordingborg sindssygeanstalt til observation; skildres af overlægen, hvortil sundhedskollegiet slutter sig, som et fra fødslen defekt anlagt individ, ligeledes af en let grad af åndssvaghed, der fortrinsvis visersig i en mangelfuld udvikling af følelseslivet, og hvoraf resulterer en nedsat modstandskraft mod forbryderske impulser; sandsynligvis er forbrydelsen fremgået af en sygeligt forhøjet lystbetoning af et enkelt forestillingskompleks, hvilket vel ikke har virket absolut tvangsmæssigt, men dog i hans svage moralske bevidsthed ikke har fundet tilstrækkelig modvægt. Fangen derfor dømt efter strfl. § 39.
Uindladende og sløv. |
| Indtasters bemærkninger |
|