| Yderligere tekst |
Naar jeg da herigjennem ærbødigen beder mig tilsendt den prægede Erindringsmedaille skeer dette ikke af nogensomhelst Forfængelighedsfølelse - men fordi jeg har det Ønske at kunne efterlade til min ældste Søn, der med mig deler den varmeste Sympathi for Danmark og det vennesæle danske Folk, et Minde om de Dage af hans Faders Ungdomstid - der som kjært os indflettede blandt Erindringerne om dets Gjennemlevede.
Som vistnok det høie Krigsministerium bekjendt blev de norkse Frivillige i den danske Krig i 1848 og 1849 - i September Maaned sidstnævnde Aar gjennem den norske Indredepartement tilsendt os og 42.687 danske Borgere Underskrevet Takadresse der ledsagedes af en særdeles smuk Skuepenge af Sølv. Jeg har Adressen indfattet i Ramme hængende paa Væggen - Skuepengene ligger i sin Kapsel - begge Dele til kjært Minde om de i Danmark tilbragte Dage. - Men skulde ikke Hr Mayestæt den danske Konge paa Forestilling af det høie Krigsministerium give naadigst Tilladelse til at denne Skuepenge af de Frivillige fra Norge blev baaret i Dansk Baand om Halsen ved de enkelte og dertil passende Anledninger - der maatte forefalde dertil. Jeg vil for mit Vedkommende sætte megen Pris paa at kunne vise samtidig at det lille Offer af os - vistnok i sit Resultat virkningsløst - var erindret senere af Konge som Folket.
Idet jeg da nu slutter denne underdanige Henvendelse - tillader jeg mig at tilføie Forsikringen om min usvækkede oprigtige Sympathi. |