| Yderligere tekst |
skandinaviske Brødrenationers Sammen [kanikkelæses] Overmagt, søgte vi og enkelte i rosende Ordslag vor Afsked fra den danske Krigstjeneste. -
Med sorgfulde Sind modtog jeg Efterretning om Krigens Fortsættelse. - men var glad for ofte det meldtes at de danske Vaaben havde været heldige. - Værst af Alt var dog Budskabet om det uretfærdige Angreb i 1864 af Tydskland og Østerrige ; jeg tilstaaer uden Følelse af Skam at Meldingen om Tabene ved Dannevirke og Als voldte mig Taarer. -
Jeg har da nu med fattig Evne fremstillet det af mig Gjennemlevede i Danmarks Krig i Aaret 1848. Er Fremstillingen i nogen Del urigtig - beder jeg dette tilgivet. Erindringen kan jo ikke nu være saa stærk som før. Mine Optegnelser fra Opholdet dernede har jeg ikke netop ved Haanden - saa det alene er Minderne - der nu for nogen del ere svækkede gjennem det lange Tidsrum af 28 Aar - jeg har kunnet kalde til Hjælp forat give foranstaaende Redegjørelse. -
Som det høie Krigsministerium vil see har min Deltagelse i Danmarks retfærdige Kamp med det overmodige Tysklands uberettige angreb uindskrænket. Jeg til et kort Tidsrum fra Mai til September 1848 - og tillige at jeg ingen Maade har at paaberaabe mig. Men som forklaret troede jeg at have Forpligtelse til at indfrie det i Ridehuset 27de Juni 1845 givne Løfte. Dette er vist at jeg altid og saaledes ogsaa den Dag i dag har været og er glad, fordi jeg gjorde det. |