Yderligere tekst |
Til Det danske Krigsministerium.
Forhenværende Secondlieutenant af Infanteriets Krigsreserve Frederik Johannes Gotfried Klem anmoder det høie Ministerium om at maatte blive tilstillet Erindringsmedaillen om første slesvigske Krig.
Christiania den 9. Februar 1876.
Ifølge Septemberloven 1848 blev jeg udskreven til Soldat. Jeg er Søn af forlængst afdøde Oberstlieutenant Ø.H. Wolf Klem af forrige 1ste Jydske Infanteriregiment og født i Kjøbenhavn 1823. Efter at have gjennemgaaet Rekrut og derefter Kommandoskolen, blev jeg ansat ved 5. Forstærkningsbataillon som Underofficer, og derefter Fuerer begge Dele ved Bataillonens 3die Kompagni. Udnævnt til Secondlieutenant blev jeg ansat ved 3die Liniebataillon, 4. Kompagni og deeltog med dette i Felttoget 50 og 51. Efter Freden søgte og fik jeg min Afsked den 25de Mai 1851 og har siden opholdt mig i Norge som Fotograf. Grundet paa foranstaaende tillader jeg mig ifølge Krigsministeriets Bekjendtgjørelse ærbødigst at anmode om at Erindringsmedaillen maa blive mig tilstillet.
Ærbødigst
Frederik Klem
Berettiget
J. Schroll
udl. til Etatsraad Lundberg |