| Yderligere tekst |
at naa hen til Kirkebatteriet, men blev desværre i en af Sønderborgs Gader unden at ane det, overrumplet af Preuserne, vi toge Flugten for at tænke at undgaa disse, men forgjæves. Fienden var næsten i Nakken paa os og for ikke at blive skudte af dem, fik vi Pardon thi de vare jo os ganske nær.'Saa det var forresten ikke Kugler og Granater der lod mig skræmme i hænderne paa preuserne, men det var jo vor egen Uforsigtighed, thi vi tænkte at komme til Hjælp paa Kirkebatteriet da vi stod i den Formening at det endnu var i Virksomhed.
Leutnant Philp traf jeg igjen i Kjøbenhavn efter at være kommet igjen fra Fangenskabet, og han paastod da, at jeg og Güldberg vare blevne Dannebrogsmænd, thi som han sagde til mig at han har indgivet vort Forhold under Kampen paa Als, til vor Compagnichef Hertell. og at ikke Tegnet kunne blive os sendt før Schefen kom tilbage fra Fyen, men dette Lieutenantens Løvte gik ikke i Opfyldelse men Aarsagen dertil blev jeg uvidende om, men derimod erholdt jeg en meget hæderlig Atest fra min brave Captein Hertell. Saakedes kan baade Compagnichefen og Lieutenant Philp bevidne disse mine her nedskrevne |