Yderlig tekst i dokumentet |
Afskrift
Foreviseren heraf nordmanden Christian Tønsberg har tjent ved den kongelige danske arme's 10. Lette Infanteribataljon, 3. Kompagni som frivillig Menig og Underofficer fra 28 juni 1848 til 25. august 1849.
I denne tid har underofficer Tønsberg opført sig som en tro og brav kriger og forrettet den ham pålagte tjeneste i felten med udholdenhed, nøjagtighed og orden.
Men i følge eget ønske, overensstemmende med armebefaling d. 9. august 1849 er han meddelt afsked af dansk krigstjeneste, hvorfor han nu afgår fra bataljonen over København til sit fædreland Norge.
Bataljonen undlader ikke hermed at udtale sin bedste taksigelse til underofficer Tønsberg for hans tro, hengiven og vigtige tjeneste for for tid, som han har stået i bataljonen.
Under min hånd og bataljonens segl.
Stabskvarter Sønderskov på Als d. 25. august 1849
Rader
Oberstløjtnant og Kommandør
for 10. lette infanteribataljon
|