Yderligere tekst |
Altona den 24. maj 1881
Cigarfabrikant Jürgen Nis Kay Petersen i Altona (Allee nr. 242) anholder allerunderdanigst om en Erindringsmedaille for Krigen 1864.
Til Det Kongelige Krigsministerium i Kjøbenhavn.
Den ærbødigst og allerunderdanigst Undertegnede er født i Flensborg den 31. August 1837. Paa Sessionen i Flensborg trak jeg en høj Nummer, blev den 1. August 1863 indkaldt, stillede mig i København ved Sølvgadens Kaserne og blev tildelt Anden Rekrut Bataillon (Fristillerne) ved hvilket jeg stod i tjeneste i 10 Uger. Var i Begyndelsen i Lageret (Lejren?) paa Lammermark (Amager?) senere i Qvæsthus Kaserne, derefter permitteret og hjemsendt i October Maaned samme år.
Den 10 Oktober 1863 blev jeg atter indkaldt til 10. Regiment, 6. Kompagni (Kaptain Thesen), som lå i Frederits, og indstillet i Flensborg ved Regimentets Nærværelse dersteds. Med Regimentet marcherede jeg derpaa til Neumünster, derfra tilbage til Slesvig By, fra Slesvig til Hohenlohe, derfra til Dannevirke (Schuby) hvor vi laa indtil Fastelavn 1864, retirerede tilbage til Lysabild paa Als, var i Fopost ved Büffelkoppel, kom derefter tilbage til Lysabild til Regimentet. I Forpost ved Dybbøl By blev jeg derpå afkommanderet til Detachementet ved Melsgaard, kom atter tilbage til Regimentet, derpaa til Arbeidskommandoet i
(fortsættes:)
|