Yderligere tekst |
Til Krigsministeriet i Kjøbenhavn.
I henhold til det høie Ministeriums Bekjendtgjørelse af 1.ste Februar d. A. tillader den underdanigst Undertegnede Arbeidsmand Anders Petersen i Haderslev sig herved at ansøge om den ved Kongelig Resolution af 10. Juni 1875 indstiftede Erindringsmedaille for dem, der har deltaget i Kampen for Fædrelandet i Aarene 1848-1850.
Jeg er født i Bedsted Sogn, Thisted Amt den 8.de Mai 1822.
Jeg har deeltaget i Krigen i 1848, 1849 og 50 ved 1.ste Jægercorps, 1.ste Comp. No. 152, men blev i 1849 overført til 3. Reserve Jægercorps, 1.ste Comp., 152 som Menig og har i det hele gjordt Tjeneste fra 1845 til 1854.
I Slaget ved Slesvig i 1848 blev jeg saaret og indlagt paa Augustenborg Lazareth, men blev udskreven som helbredt og er ikke tildelt Pension eller Invalideforsørgelse.
Jeg er dansk Undersaat og ernærer mig som Arbeidsmand i Haderslev og har ingensinde været tiltalt eller straffet.
Da jeg imidlertid til Paaske Flyttetid forandrer bopæl, uden endnu at kunde opgive hvorhen, tillader jeg mig at anmode om, at den ansøgte Medaille gunstigst maa tildeles mig under Adressen: Fuldmægtig C. Tønsberg i Haderslev.
Haderslev den 13. Marts 1876
Underdanigst
Anders Petersen
Berettiget. Caspar Schøller |