| Yderligere tekst |
(fortsat:)
Bopæl her i Sommersted Sogn, er jeg siden 1864 bleven Prøisisk Undersaat.
Hvad min Opførsel angaar i Tjenestetiden, da kan jeg ikke, skjøndt Selvroos ikke klinger, undlade at medanføre lidt herom i Korthed.
Da jeg kom til Tjenesten havde jeg allerede Begreb om, hvad der førte til, at være en brav Soldat, og jeg beflittede mig paa, af bedste Evne at blive en Saadan, den Gang en Hr. Captain Rest har flere Gange foran Fronten udraabt mig for den dygtigste Soldat ved hele Compagniet.
En den Gang Hr. Oberst Loitenant Ernst har 2 Gange ved Præsentative Lejligheder erklæret, han ønskede at alle var som Jeg, da det saa vilde være ham meget desto kjærere at komme til Compagniet.
En dengang Hr. Captain Christiani har og foran Fronten erklæret mig for en af hans bedste Karle.
En Korporal Iversen erklærede mig for den første der fortjente Dannebrogsordenen, denne Dag vi indtog Frederikstad hvorved vor Compagni var i Spidsen.
Da jeg forlod Kjøbenhavn sidste Gang 1851 var det med Taarer i Øinene, fordi jeg saa, jeg var og forblev Stedbarn, thi jeg havde den Gang haabet en bedre Orden, som den der nu vil blive uddeelt.
Min Opførsel her hjemme vil for den danske Nation heller ikke være heelt uden Interesse.
Alt Overensstemmende med den helligste Sandhed.
Underdanigst
Lauritz H. Lorentzen
|