Yderligere tekst |
Da jeg har seet af Bladet Dannevirke at Hans Majestæt Kongen af Danmark ville skjenke os en Medaillie for at vi har vovet Liv og Blod for vores forhenværende Konge og vort kjære gamle Fædreland da er det os ogsaa hjærteligt kjært at Hans Majestæt vil skjenke os denne Hædersgave. Men da jeg nu har en Bøn at fremlægge for Hans Majstæt om det ikke var muligt at Hans Majestæt ville skjenke mig en liden Sum Penge istedet for denne Hædersgave da jeg er i stor Forlegenhed for dem. Jeg vil nu anføre hvorledes det er gaaet mig da jeg og min Kone ikke havde nogen stor Formue til at kjøbe en større Eiendom saa kjøbte vi os en lille Eiendom paa Gammel Ladegaard Mark hvor vi kunde holde to eller tre stykker Horn Kvæg og der skulde vi bygge et Aftægtshuus og siden give Aftægt til Manden og hans Kone og antage det til første Mai 1867, og som vi saa havde alle Meteriale til kjørt og begyndt paa Husets Bygning, saa fik jeg Ordre til at møde i Haderslev for at aflægge Eed som Preusisk Militair, det betænkte jeg mig lidet paa, og da vi havde den
(fortsættes:) |