Bliv indtaster

Projekt
Sønderjyske Arkivalier
Arkivskaber Landsarkivet for Sønderjylland Forskelligt
Arkivserie Mindeblade for faldne
Indhold S
(Alle billeder i serien):
Afventer korrekturlæsning
Fornavne (e) Adser Brodersen
Efternavn Skou
Fødselsdato 02-10-1884
Fødested Vesterbæk
Stilling/erhverv før krigen Selvstændig Landman
Opholdssted før krigen Vestervæk
Gift? Ja
Evt. kones (enkes) pigenavn Karen Skou født Jensen
Antal børn 1
Høj-, landbrugs- eller andre skoler? nej
Indkaldelsesdato 17-08-1914
Hvornår sendt til fronten? 16-05-1915
Såret? Hvor mange gange? 1
Dødsårsag blev saaret og døde 6 dage efter, i Nærheden af Sommepy
Dødsdato 22-04-1915
Preussisk statsborger? Preussisk Undersaat
Tjenestegrad Menig Soldat
Modersmål Dansk
Sindelag Dansk
Var begge forældrene nordslesvigere ? Ja
Faderens navn Hans N. Skou
Faderens stilling Landman
Faderens fødested Brøns
Hvor boede forældrene ved krigens udbrud? i Vesterbæk, Nød Aftægt hos den faldne Søn
Havde den faldne søskende? Ja 3
Antal brødre 1
Antal søstre 2
Er nogle af brødrene med i krigen? Hvor mange? nej
Er nogle af brødre faldne? Niels Nielsen Skou, som laa aktiv Soldat da Krigen brød ud og hvar med i 2 Aar i Rusland. Gik saa over Grænsen engang han var hjemme paa Orlov.
Amt Haderslev
Sogn Roager
By eller Kommune Roager
Se forrige side Ja

Levnedsskildring
Levnedsskildring Side 4 Den 27-3 rykkede vi ud fra Guise, kørte med Toget i 10 Timer og marserede i 2. kom i Kvarter i en Lade i Mont Laurent, derfra marserede vi 35 Klm med fuld oppakning kom i Kvarter i en Jordbarak foran Sommepy og herfra lige i Skyttegraven. Her saa det skrækkeligt ud, der var ikke saa megen Plads at vi kunde faa Dækning. Vi arbejdede hurtigt for at holde varmen. Her var vi saa 5 Dage i Skyttegr. og 1 i Reserve. Attaleri mærkede vi ikke saa meget til, derimod Minebomber og Haangranater var slemme. Vi skød ikke saa meget. Der var nogle døde Franskmænd foran hvort Skyttegrav som giver et ubehageligt indtryk. Saa kom det, den 16 April at de skulde storme. Jeg skrev et Kort hjem men omtalte ikke hvad der forestod os. Hvordan det vil gaa os faa vi lade staa til Gud Fader i Himlen: thi han altid kun det beste vil og han har Almagts Kræfter, haaber nok at jeg maa komme sund og rask hjem til mine kære som venter og længes. - Mere var der ikke skreven i hans Dagbog. Vi modtog saa et Kort, dateret d. 17 April, som han selv havde skrevet. Min egen elskede Hustru! Meddelelsen i dag er ikke af de beste. Jeg blev igaar aftes haart saaret som følge af Minesprængning. Jeg har brækket begge mine Ben: men med Guds Hjælp gaar det jo nok og vil gro sammen med Tiden. Min Krig er Gud ske Lov forbi nu. Henimod aften bliver vi flyttet videre kommer saa vist til Tyskland. Er meget udmattet af Blodabet. Mange Hilsner. Din Adser. Dernæst fik vi et Kort skreven den 19. fra en kammerat, og saa skrev han igen selv et Kort d 20 April, som næsten ikke var til at læse, at han laa i Gips og at de havde taget Granatsplinter ud af hans Ben og saa en kærlig Hilsen til os alle. Det var det siste. Et par Dage der efter bragte Posten et indskriven Pakke fra Bethel Lasaret. Hvor haardt et er at modtage det Budskab hved kun den, der selv har prøvet det. Og Du vor kære Adser, Du stolede saa trygt paa at Du nok skulde komme hjem, men Du har maaske alligevel haft en Anelse om det Modsatte. Hvil i Fred i fremmed Jord og Gensynet er vort Haab. Karen Skou Vesterbæk d 4 Jan. 1919