Bliv indtaster

Projekt
Sønderjyske Arkivalier
Arkivskaber Landsarkivet for Sønderjylland Forskelligt
Arkivserie Mindeblade for faldne
Indhold S
(Alle billeder i serien):
Afventer korrekturlæsning
Fornavne (e) Peter Christian
Efternavn Schmidt
Fødselsdato 26-10-1893
Fødested Hyrup
Stilling/erhverv før krigen Landmand
Opholdssted før krigen Hyrup
Gift? Nej
Indkaldelsesdato (ufuldstændig) Midte Oktober 1914
Hvornår sendt til fronten? 18-01-1915
Hvornår sendt til fronten? (ufuldstændig dato) Omkring 18 Januar 15
Dødssted (fx valplads eller lazaret) Somme
Dødsdato 16-07-1916
Preussisk statsborger? Preussisk
Tjenestegrad Menig Inft.
Orden og hæderstegn Ingen
Modersmål Dansk
Var begge forældrene nordslesvigere ? Ja
Faderens navn Hans N. Schmidt
Faderens stilling Landmand
Faderens fødested Hyrup
Hvor boede forældrene ved krigens udbrud? Hyrup
Havde den faldne søskende? Ja 7
Antal brødre 3
Antal søstre 4
Er nogle af brødrene med i krigen? Hvor mange? Nej
Deltager den faldnes fader i krigen? Nej
Deltager eventuelle sønner i krigen? Nej
Amt Haderslev
Sogn Bevtoft
By eller Kommune Hyrup
Se næste side Ja
Se forrige side Ja

Bilag / Breve
Breve eder det siste Farvel, men med Haabet at vi igen maa ses, slutter jeg med de kærligste Hilsener Eder Søn Peter Min kære Forældre Jeg har nu tid til at Skrive igen, jeg er nesten hel Forvildet, jeg er ikke den i Aften jeg plejer, ja over os alle viler dette alvorlige preg, jeg maa nok sige med Sandhed gid krigen var til Ende, men det kan jo gærne vare længe, og Gud ved om jeg nogensinde mere vender tilbage, det er ikke let for mig kan i tro, nu at staa for det det Afsnit at gaa i Krigen. De skrækeligste Verden nogensinde har kendt. Nu vil jeg bede Eder at hilse alle mine Søskende og Venner, jeg for ikke tid at skrive til dem thi det kom (kan) saa plusselig at vi skulde væk Hils Mie jeg vilde gærne have svaret hende paa hendes kære Brev. Men Lejligheden tillader det ikke. Mine Forældre og Søskende skal vi aldrig mere ses, da vil jeg ønske at i maa leve et lykkelig med hværandre, det er en svær tid vi Lever i og kun Gud ved vornaar det skal faa Ende. Nu kan det jo ikke nytte at i Skriver igen før jeg har Skreven fra Felten. ja mine Venner i havde vist ikke anet at det kom saa hurtig, men naar