| Levnedsskildring |
Et af min Søns Breve lyder saaledes. Jeg er bleven forfremmet til Underofficier vorved jeg haver faaet tunge Pligter at opfylde, vilke jeg haaber med Gudshjelp at opfylde. Han skriver at vi ikke maatte græde vis han blev borte thi for ham havde det ingen nød narblodt hans Svoger Evaldt der havde Kone og Børn maatte komme Jem. Det var skreven i det første Brev dag dig drog bort i Krig. Han laae Agtiv i Logstedelage [Lockstedter Lager], han kom ikke Jem at sige os favel. Det siste Helsen fra ham have han skreven den 26 September 1914 til sin Sødster vor han takkede hinde for hindes brev han have modtaget i Føierstilling [??] det var blodt en firkantet Sedel sammenheftet med lit Staaltraae, han skrev han havde staaet der i 8 Dage, vor han saa er bleven Saaret d. 27. og død 28. September, der skev han wordan gaar det vor gamle Moder hels hinde jeg har det godt, men lader os aldrig forglemme det Sprog lever jeg dag [da] lever jeg i Herren, dør jeg dag [da] dør jeg i Herren enten jeg lever eller jet dør dag [da] hører jeg Til, og saa sagte han os favel Kjære Moder favel Tro Svoger og Sødster vis han skulde komme Jem til os saa vilde han aldrig forglemme vad vi havde været ham, skrevet af hans gamle Moder Elonora Oskar |