| Projekt |
|
|
| Arkivskaber | Landsarkivet for Sønderjylland Forskelligt | |
| Arkivserie | Mindeblade for faldne | |
| Indhold | N |
(Alle billeder i serien):
Afventer korrekturlæsning
| Fornavne (e) | Laurids Johannes |
| Efternavn | Nielsen |
| Fødselsdato | 22-05-1893 |
| Fødested | Tagkær |
| Stilling/erhverv før krigen | Landbrug |
| Opholdssted før krigen | Tyrstrup |
| Indkaldelsesdato (ufuldstændig) | Octbr 1914 |
| Hvornår sendt til fronten? | 05-02-1915 |
| Dødssted (fx valplads eller lazaret) | På valpladsen Lamparise Frankrig |
| Dødsdato | 14-05-1915 |
| Preussisk statsborger? | ja |
| Tjenestegrad | Menig Indfanterist |
| Modersmål | dansk |
| Sindelag | dansk |
| Var begge forældrene nordslesvigere ? | ja |
| Faderens navn | Lars Peter Nielsen |
| Faderens stilling | Skomager |
| Faderens fødested | Tyrstrup |
| Hvor boede forældrene ved krigens udbrud? | i Tyrstrup, Faderen død, Moderen enke |
| Havde den faldne søskende? | 2 |
| Antal brødre | 1 |
| Antal søstre | 1 |
| Er nogle af brødrene med i krigen? Hvor mange? | ja |
| Er nogle af brødre faldne? | 1 |
| Deltager den faldnes fader i krigen? | nej |
| Amt | Haderslev |
| Sogn | Tyrstrup |
| By eller Kommune | Tyrstrup |
| Se næste side | Ja |
| Se forrige side | Ja |
| Bilag / Breve | |
|---|---|
| Breve | [ fortsat fra forrige side ] siden Krigens begyndelse, det var deilige lykkelige Dage og vi prisede og takkede den kjære Gud for hans store Naade imod os, den anden Søn som og er i Rinkenis fik og et par Dage fri for at komme hjem og dele Glæden med os, han er 18 Aar og kan jo og blive indkaldt, vi havde saa den store Glæde midt i Krigen at samle alle vore 12 Børn tilligemed vor Svigersøn om vort Bord og en inderlig Bøn steg op til vor himmelske Fader for hans store Godhed men en stille Taare listede sig ned over Kinden, thi maaske var det sidste Gang vi saa dem alle omkring os, ja Gud alene ved det. Jeg saar af deres Brev at deres Søn i Rusland endnu ikke har været hjemme men jeg vil af Hjærtet ønske at de snart maae faae den Glæde at see ham og at Krigen dog snart maatte være til Ende. Kjære Madam Nielsen jeg og Andreas talte tidt, ja hver dag om hans gode Kammerat som han stedse vil mindes og han troede bestemt at han nok skulde være havnet hjemme hos Jesus det er dog en stor Trøst for dem i deres store Sorg, han havde opfyldt sin Pligt til Hver Tid og var heller ikke bange for Døden havde han sagt, men det var jo værst for hans Kjære Moder, han var meget afholdt af alle Kam- [ fortsættes på næste side ] |