| Levnedsskildring |
[ fortsat ] tillige var een af Nordslesvigs mest Kundskabsrige og dygtigste unge Mænd. Hans Broder stod lige for at skulde have et Kursus paa samme Skole, men - lige paa nippet, i enhver henseende Moden til at afløse deres gamle Far og begynde selvstændig, saa - kom Krigen. Den ældste, Johan, blev allerede indkaldt 1914 lige ind under Juul, og den yngste maatte et halvaarstid efter samme Vei. Jeg skal ikke komme ind paa hvordan Livet i Felten formede sig for Dem, det vil deres egne Breve maaske fortælle os noget om. Men jeg vil igen begynde ved Afslutningen af deres Feldtliv. Hen i Oktbr. Maaned 1915 kom Budskabet til Hjemmet: Eders Søn og Broder Johan Møller er falden ved Tahura d. 18 Oktbr. 1915. Og godt et halvaarstid derefter modtog de atter Budskabet: Eders Søn og Broder Hans Jørgen Møller er falden ved Verdun d. 22. Mai 1916. Saa var deres Jordiske Livsbane endt. Men det bedste der kan siges om disse to Brødre, det er endnu tilbage. - Disse to Brødre vare bevidste, troende, unge Mænd, der levede i et personligt Samliv med Jesus Kristus. De vare med andre Ord: Evighedsmennesker, fordi de havde faaet deres Liv foreviget hos ham der siger: Jeg er Opstandelsen og Livet, hvo som tror paa mig, om han end dør, saa skal han dog leve. Der blev Sorg og Savn i deres Hjem, deres Jordiske Fremtidsplaner krydsedes. [ fortsættes ] |