| Levnedsskildring |
Møller blev født i Flensborg den 3. maj 1885 som søn af møller Jacob Petersen Møller fra Kegnæs og hans hustru Meta Sophie født Sørensen. I 1888 overtog hans far den lokale mølle på Kegnæs og her syntes det ellers syge barn at komme sig: til glæde for sine forældre blev han en stor, stærk dreng, der efter flittigt at have gået i skole blev konfirmeret den 8. april 1901. Da han ville lære sin fars håndværk, kom han straks efter konfirmationen i lære hos en dygtig møller på Angel. Læretiden varede 3 år, men gennem hårdt arbejde og loyalitet tjente Møller sin lærers hengivenhed der gav ham det sidste halve år. I 1904 kom Møller til Südsee på Angel som svend, hvor han blev til februar 1905. I løbet af denne tid mødte Møller en ung pige, Christine Rosine Boysen, datter af landmanden Heinrich Nicolaus Boysen fra Jarplundmark ved Flensborg og hans hustru Catharine født Lauer, som han blev forlovet med i oktober 1904. Møller kom til Ahneby fra Südsee, men siden virksomhedsejeren gik konkurs, arbejdede Møller i sin fars forretning, indtil han i oktober 1905 meldte sig til militæret. Han kom til Berlin som gardegrenader i det kgl. Augusta Regiment nr. 4. Dette var et helt nyt liv for Møller, men da han havde en markant ordenssans og var begavet med god forståelse og tilpasningsevne, blev han hurtigt herre over sine pligter og følte sig hjemme blandt sine kammerater. Møller havde sin første ferie i marts 1906 og blev gift med sin forlovede i hendes hjemkirke den 1. april. Det var en uforglemmelig smuk dag for dem begge, og Møllers tanker skyndte sig ofte tilbage til den dag fuld af kærlighed, glæde og taknemmelighed. Den 3. december 1906 blev Möller forfremmet til korporal, og han håbede at kunne holde ferie i julen, men først i påsken 1907 blev hans længselsfulde ønske om at omfavne sin lille søn, født i 1906, opfyldt sammen med sin hustru. Den korte ferie var hurtigt overstået, og snart var dagene talt til afskedigelsen. Den 21. september 1907 var Møller tilbage hos sine forældre og genforenet med sine kære. I oktober tog han arbejde som møllersvend i Flensborg, hvor hans kone og barn fulgte ham kort efter. Han gik til sit arbejde om dagen fuld af lyst, og kærlighed og fandt han om aftenen omgivet af sin familie, som i september 1908 forøges med endnu en lille søn. Altid bekymret for sin lille families ve og vel flyttede Møller med hustru og børn til Satrup på Angel i marts 1909, hvor han fik et godt arbejde og masser af indtægter i et større mølleri. Men søndagen var altid den bedste for ham, når han helt kunne hellige sig sin familie. Faderens stigende alder og morens hyppige sygdomme førte dog til, at Møller den 1. oktober 1910 opgav sin gode stilling for at flytte hjem med sine nærmeste, så de kunne hjælpe hans forældre, hvis det blev nødvendigt. Så gik tiden, i glad arbejde, afbrudt af en 4-ugers militærøvelse i sommeren 1911. I januar 1912 var parret meget glade, fordi en lille datter blev født, og de følte sig nu dobbelt lykkelige. Som forholdene tillod det, tog Møller arbejde som forvalter på en nabomølle i februar 1913, og han følte sig ganske tilfreds her, da han kunne være sammen med sine kære dagen lang. Men snart kom svære dage for ham, hans børn blev syge og ikke længe efter deres helbredelse blev hans kone meget alvorligt syg. Møller havde en god støtte i sine forældre og med Guds hjælp gik også dette over og alt gik som det plejer, indtil Møller skulle overtage sin fars mølle nytårsdag 1915. Men tingene gik anderledes. Den sidste uge af juli 1914 bragte dystre stormskyer på den politiske himmel, som antændtes den 1. august til generel mobilisering. Hvilken revolution i alt. Møller måtte stille sig på den 4. dag af mobiliseringen, inden da fik hans familie en venlig velkomst fra sine forældre. Det var en svær afsked for Møller, som havde sin familie så kær, men det måtte gøres og efter et sidste "Gud signe dig, farvel" gik han. Han kom til Berlin og blev straks oppasser ved en kaptajn, med hvem han forlod Berlin den 12. september i retning mod Belgien, hvor de ankom til Bruxelles den 19. Her blev han hos kaptajnen |