Crowdsourcing

Projekt

Sønderjyske Arkivalier

Arkivskaber

Landsarkivet for Sønderjylland Forskelligt

Arkivserie

Mindeblade for faldne

Indhold

Rapporter fejl i billedet

(Alle billeder i serien):

Afventer korrekturlæsning


Fornavne (e)	Nicolai
Efternavn	Madsen
Fødselsdato	21-10-1884
Fødested	Sjellerup
Stilling/erhverv før krigen	Skræddermester
Opholdssted før krigen	Guderup paa Als
Gift?	Ja
Evt. kones (enkes) pigenavn	Anne Marie Hansen Blom
Antal børn	1
Høj-, landbrugs- eller andre skoler?	Nei
Indkaldelsesdato	18-08-1914
Såret? Hvor mange gange?	Nei
Dødssted (fx valplads eller lazaret)	Han kom først til Altona, senere til Lida i Rusland, hvor han døde af Ruhr-Sygdom
Dødsdato	22-01-1918
Preussisk statsborger?	Ja
Tjenestegrad	Menig. Han var Hoboist
Orden og hæderstegn	ingen
Modersmål	Dansk
Sindelag	Dansk
Var begge forældrene nordslesvigere ?	Ja
Hvor stammede forældrene fra?	Faderen fra Sjellerup, Moderen fra Vollerup
Faderens navn	Nicolai Madsen
Faderens stilling	Skræddermester
Faderens fødested	Sjellerup
Hvor boede forældrene ved krigens udbrud?	Sjellerup
Havde den faldne søskende?	Ja 2
Antal søstre	2
Deltager den faldnes fader i krigen?	Nei
Deltager eventuelle sønner i krigen?	Nei
Hvad hedder faderen, sønnen eller sønnerne?	Faderen heder Nicolai Madsen
Amt	Sønderborg
Sogn	Egen
By eller Kommune	Guderup
Se forrige side	Ja

Levnedsskildring
Levnedsskildring	Nicolai Madsen gik i Guderup Skole til sin Konfirmation i Foraaret 1899. Han kom strax i Skrædderlære og han blev fri for Militær paa Grund af Faderens Svaghed. Han dyrkede Musikken ved Siden af Haandværket, sammen med sin Svoger og var i det hele taget en velset og agtet ung Mand. Den 27 September 1910 giftede han Pigen Anna Blom fra Lunden, og nedsatte sig som Mester i Sjellerup et Aarstid, senere hen kjøbte han et Huus i Guderup og dannede sig et smukt og lykkelig Hjem til Krigen gjorde brat Ende paa de Unges Lykke. Han indkaldtes strax ved Krigens Begyndelse til Beklædningsamtet i Altona og holdt sig der til han i 1916 blev uddannet i Slesvig og kom med til Rusland, hvor han blev ansat ved Militærmusikken i Lida, der levede han saa temmelig rolig til han blev syg af "Ruhr" den 19 September 1917, Sygdommen blev haar for ham og laa han til den 22 Januar 1918 da han maatte bukke under og døde af Sygdommen, og blev begravet i Lida den 26 Januar. Efter de mange smukke Breve fra Lazarettet, fra Lægen, fra Søstrene og fra Feldpræsten og en Del Kammerater, udviste han næsten overmaade stor Taalmodighed, Præsten skriver i sit lange Brev til hans Enke om hans sjeldne Taalmod og Gudhengivenhed som gjorde ham særdeles elsket og agtet af sine Omgivelser. De kappes alle i Skriften til Enken om at trøste hende og hendes lille Søn der er 6 aar. Begge vil dog føle Savnet af en kjærlig Ægtefælle og Fader. Ja alle baade Familie og Venner der i Hjemmet har kjendt og skattet ham, vil stedse mindes ham med Kjærlighed og savne ham. Guderup, den 25. Februar 1918 Jørgen Nielsen.

Levnedsskildring

Nicolai Madsen gik i Guderup Skole til sin Konfirmation i Foraaret 1899. Han kom strax i Skrædderlære og han blev fri for Militær paa Grund af Faderens Svaghed. Han dyrkede Musikken ved Siden af Haandværket, sammen med sin Svoger og var i det hele taget en velset og agtet ung Mand. Den 27 September 1910 giftede han Pigen Anna Blom fra Lunden, og nedsatte sig som Mester i Sjellerup et Aarstid, senere hen kjøbte han et Huus i Guderup og dannede sig et smukt og lykkelig Hjem til Krigen gjorde brat Ende paa de Unges Lykke. Han indkaldtes strax ved Krigens Begyndelse til Beklædningsamtet i Altona og holdt sig der til han i 1916 blev uddannet i Slesvig og kom med til Rusland, hvor han blev ansat ved Militærmusikken i Lida, der levede han saa temmelig rolig til han blev syg af "Ruhr" den 19 September 1917, Sygdommen blev haar for ham og laa han til den 22 Januar 1918 da han maatte bukke under og døde af Sygdommen, og blev begravet i Lida den 26 Januar. Efter de mange smukke Breve fra Lazarettet, fra Lægen, fra Søstrene og fra Feldpræsten og en Del Kammerater, udviste han næsten overmaade stor Taalmodighed, Præsten skriver i sit lange Brev til hans Enke om hans sjeldne Taalmod og Gudhengivenhed som gjorde ham særdeles elsket og agtet af sine Omgivelser. De kappes alle i Skriften til Enken om at trøste hende og hendes lille Søn der er 6 aar. Begge vil dog føle Savnet af en kjærlig Ægtefælle og Fader. Ja alle baade Familie og Venner der i Hjemmet har kjendt og skattet ham, vil stedse mindes ham med Kjærlighed og savne ham. Guderup, den 25. Februar 1918 Jørgen Nielsen.

Skjul dokument