| Levnedsskildring |
[ fortsat fra forrige side ] Begyndelse af Marts. Doktoren sagde, der var Betændelse i en Lændehvirvel, han var meget mager og kunde kun gaa langsomt, men han kom sig dog efterhaanden noget, og først i April kom han herhjem paa Orlov, han meente jo naar han først kom hjem saa skulde det nok gaa, og han vilde jo gjerne herhjem til Sædtiden. Herhjemme kom han heelt godt til Kræfter, han spiste godt, og gik næsten altid ude naar Veiret var godt, han holdt saa meget af Markerne, han sagde engang, ikke længe før han døde. "Aa Moer du veed ikke hvad det er at gaa over Markerne, naar det er eens egne". Da Stormen den 16 Februar havde været meget slem ved vor Staldbygning, fik han det ordnet saaledes at der blev bygget ny Stald, og lavede selv en Tegning som han vilde have det, men den 28 Juni netop som han havde truffen de sidste Aftaler med Bygmesteren, kom han ind og var saa syg, han havde saa heftige Mavesmerter, og da Doktoren kom, sagde han, at han skulde til Flensborg og oppereres, og den 29 Juni reiste jeg med ham derop, og han blev strax oppereret, det var tuberkuløs Betændelse i Blindtarmen, 10 Dage derefter blev han igjen oppereret for en Svulst ved den anden Side, men det vilde ikke heles, han laa 7 Uger i Flensborg paa Diakonissestiftelsen, og leed meget, men altid laa han Alt i Vorherres Haand, og var overbeviist om, at hans Vilie var den bedste. Jeg var meget hos ham, den sidste Uge heelt, han vilde saa gjerne have seet og talt med sin Broder, og vi havde ogsaa sendt Ansøgninger ind for at faa ham hjem paa en kort Orlov, men han var med i Sommeslaget, og naaede ikke at komme før Martin var Begravet.To aftener før han døde, sagde han Farvel til de Søstre som havde passet ham, og takkede dem, altid sagde han "vi sees igjen i Guds evige Boliger". Den 18 August om Morgenen Kl 7 døde han, og blev begravet her paa Nustrup Kirkegaard den 23 August. Vi har sat et Marmorkors paa hans Grav, hvorpaa der staar. Jesu Christi Guds Søns Blod renser os fra al Synd, dette Sprog hang ved Fodenden af hans Seng, og det trøstede han sig ofte med. Han var jo kun een af de mange, men for os det Bedste. Kolsnap den 21 Marts 1918 Hans Moder Marie Lund |