Crowdsourcing

Projekt

Sønderjyske Arkivalier

Arkivskaber

Landsarkivet for Sønderjylland Forskelligt

Arkivserie

Mindeblade for faldne

Indhold

Rapporter fejl i billedet

(Alle billeder i serien):

Afventer korrekturlæsning


Fornavne (e)	Marius
Efternavn	Lund
Fødselsdato	21-11-1893
Fødested	Højrup
Stilling/erhverv før krigen	Landmand
Opholdssted før krigen	Høirup II
Gift?	nei
Høj-, landbrugs- eller andre skoler?	nei
Indkaldelsesdato	05-10-1914
Hvornår sendt til fronten? (ufuldstændig dato)	i Decbr. 1914
Såret? Hvor mange gange?	nei
Dødssted (fx valplads eller lazaret)	På valpladsen sandsynligvis
Dødsårsag	han savnedes efter Slaget ved Moulin
Dødsdato	06-06-1915
Preussisk statsborger?	ja
Tjenestegrad	menig Infanterist
Orden og hæderstegn	ingen
Modersmål	dansk
Sindelag	dansk
Var begge forældrene nordslesvigere ?	ja
Hvor stammede forældrene fra?	Høirup II
Faderens navn	Anders Jørgen Lund
Faderens stilling	Gaardejer
Faderens fødested	Gabel
Hvor boede forældrene ved krigens udbrud?	i Høirup II
Havde den faldne søskende?	ja 7
Antal brødre	4
Antal søstre	3
Er nogle af brødrene med i krigen? Hvor mange?	ja 4
Er nogle af brødre faldne?	ja 1
Navne på evt. faldne brødre	Klaus Petersen Lund
Deltager den faldnes fader i krigen?	nei
Amt	Haderslev
Sogn	Høirup
By eller Kommune	Hoirup II
Se forrige side	Ja

Levnedsskildring
Levnedsskildring	Marius Lund er født d. 21de Novbr 1893 i Høirup II Haderslev Kreds. Hans Barndom og Skoleaar tilbragte han i Hjemmet. Undervisningen modtog han i den enklassede Folkeskole i hans Fødeby som var meget mangelfuld med de 2 Timers dansk Undervisning af tysksindede Lærere. Efter Konfirmationen blev han hjem og deltog i Gaardens Drift da Landbruget var det Kald som han absolut følte sig kaldet til. Han var en rolig og støt Karakter, som senere da hans ældre Broder forlod Hjemmet var mig en god og trofast Støtte. Allerede i hans første Ungdomsaar blev Kristendommen det afgørende for hans Livssyn og var og blev ogsaa senere det bestemmende i hans Liv, hvad især hans Breve fra Felten bærer Vidne om. I foraaret 1914 blev han udtagen til Soldat og den 5 Oktbr. s. Aar blev han indkaldt til Regiment 86 og uddannet i Flensborg. Han drog bort fra det Hjem og dem som han elskede saa høit og saa det ikke mere: thi en Orlov inden de drog til Fronten blev ham og hans Kammerater herfra Nordslesvig nægtet. Nogle Dage før han drog til Fronten besøgte jeg ham i Flensborg og da udtalte han et Ord som jeg sent vil glemme. Ved Afskeden kunde jeg ikke holde min Bevægelse tilbage, da han sagde paa sin rolige faste Maade: Kære Fader vær ikke bedrøvet, jeg gaar Pligtens Vei, som mine 3 Brødre der allerede staar derude, og jeg er gandske rolig, thi jeg ved at enten jeg lever eller dør hører jeg Herren til. Saa reiste han og kom til Vestfronten lige til Jul. Han kom i Skyttegravene ved Moulin, og der oprandt saa den skjæbnesvangre 6te Juni 1915 hvor Franskmændene ved en Krigslist fik anbragt en Del af deres farved Tropper anbragte i de tyske Grave under Skin af at disse var løben over og da Franskmændene umiddelbart derpaa foretog et Stormangreb faldt de sorte vort Folk i Ryggen og anrettede derved et forfærdeligt Blodbad, og efter al sandsynlighed er han der falden som et Offer for de sortes Kniv. Siden den Tid har det været os umulig at faa selv den mindste Oplysning om hans Skjæbne og vil vel ogsaa vanskelig nogensinde faa det. Ovenstaaende Formodning om hans Død er os meddelt af en Kammerat som laa ved et Naboregiment som senere selv er falden. Saaledes afsluttedes dette unge haabefulde Liv som saa mange andre, men vi som er tilbage med Savnet tror at han er gaat ind til den Hvile som er tilbage for Guds Folk og dette mildner Smerterne. Maatte det Blodoffer som Nordslesvig maatte bringe være den Udsæd hvoraf vort Lands og vort Folks fremtidige Lykke kunde spire frem og gro. Skrevet af hans Fader. Høirup II d. 27.2.1919.

Levnedsskildring

Marius Lund er født d. 21de Novbr 1893 i Høirup II Haderslev Kreds. Hans Barndom og Skoleaar tilbragte han i Hjemmet. Undervisningen modtog han i den enklassede Folkeskole i hans Fødeby som var meget mangelfuld med de 2 Timers dansk Undervisning af tysksindede Lærere. Efter Konfirmationen blev han hjem og deltog i Gaardens Drift da Landbruget var det Kald som han absolut følte sig kaldet til. Han var en rolig og støt Karakter, som senere da hans ældre Broder forlod Hjemmet var mig en god og trofast Støtte. Allerede i hans første Ungdomsaar blev Kristendommen det afgørende for hans Livssyn og var og blev ogsaa senere det bestemmende i hans Liv, hvad især hans Breve fra Felten bærer Vidne om. I foraaret 1914 blev han udtagen til Soldat og den 5 Oktbr. s. Aar blev han indkaldt til Regiment 86 og uddannet i Flensborg. Han drog bort fra det Hjem og dem som han elskede saa høit og saa det ikke mere: thi en Orlov inden de drog til Fronten blev ham og hans Kammerater herfra Nordslesvig nægtet. Nogle Dage før han drog til Fronten besøgte jeg ham i Flensborg og da udtalte han et Ord som jeg sent vil glemme. Ved Afskeden kunde jeg ikke holde min Bevægelse tilbage, da han sagde paa sin rolige faste Maade: Kære Fader vær ikke bedrøvet, jeg gaar Pligtens Vei, som mine 3 Brødre der allerede staar derude, og jeg er gandske rolig, thi jeg ved at enten jeg lever eller dør hører jeg Herren til. Saa reiste han og kom til Vestfronten lige til Jul. Han kom i Skyttegravene ved Moulin, og der oprandt saa den skjæbnesvangre 6te Juni 1915 hvor Franskmændene ved en Krigslist fik anbragt en Del af deres farved Tropper anbragte i de tyske Grave under Skin af at disse var løben over og da Franskmændene umiddelbart derpaa foretog et Stormangreb faldt de sorte vort Folk i Ryggen og anrettede derved et forfærdeligt Blodbad, og efter al sandsynlighed er han der falden som et Offer for de sortes Kniv. Siden den Tid har det været os umulig at faa selv den mindste Oplysning om hans Skjæbne og vil vel ogsaa vanskelig nogensinde faa det. Ovenstaaende Formodning om hans Død er os meddelt af en Kammerat som laa ved et Naboregiment som senere selv er falden. Saaledes afsluttedes dette unge haabefulde Liv som saa mange andre, men vi som er tilbage med Savnet tror at han er gaat ind til den Hvile som er tilbage for Guds Folk og dette mildner Smerterne. Maatte det Blodoffer som Nordslesvig maatte bringe være den Udsæd hvoraf vort Lands og vort Folks fremtidige Lykke kunde spire frem og gro. Skrevet af hans Fader. Høirup II d. 27.2.1919.

Skjul dokument