| Levnedsskildring |
Fortsættelse fra første opslag. .. ja Gud være lovet derfor, og hvor er det dog herlig at leve et liv i Gud alt her på jord, hvor har jeg dog før været blind for denne store kærlighed, hvormed han dog stadig overøser os med, men Gud ske tak at jeg nu kan se det, thi han gør os kun godt, alt hvad han gør, det kan synes nok så slemt, så er det dog kun til det bedste, hvad kan man ønske mere end at være et guds barn, og have en så kærlig fader i himlen, som gav sin søn hen for vore synder, den kærlighed kan vi aldrig gengælde fuldtud, nej dertil er vi alt for små, de er dog alt ufortjent, at han har givet os sin fred og sin kraft til at gå den vej, som Gud bestemmer for os. Ja hvor er det herlig sådan at lade sig lede af Gud, hvor går man da godt på Guds vej. Og ved Gud nådige hjælp og bistand har vi også fået et lille samfund af troende nordslesvigske kammerater og samtalerødderne i Guds frie natur har jeg haft megen velsignelse af. Ja jeg føler mig nu ret stærk i Herren, og min bøn er altid, at jeg dog ret måtte udnytte denne nådens tid, til at komme nærmere til Gud. Der er så meget som vi ikke forstår, og med vor egen forstand lærer vi dog aldrig at forstå, men kun ved Guds hellige ånd, og den gir han os efter, som vi trænger til, og forstår vi det ikke før, så vil vi engang forstå det alt sammen, når vi mødes hisset i evigheden ved Guds trone. Vi skal stole på Gud, have tiltro til ham, så lader han os ikke blive tilskamme, og især i denne tid er det så vigtig at vi ikke taber vor tiltro til ham, thi der er jo så meget i denne krig, vi med vor menneskelige forstand ikke kan begribe, der kunne jo være tilbøjelighed at tro på djævelen var ved at tage overhånd her på jorden, men nej, Gud er almægtig, han formår alt, og det er vel også nok hans mening med denne krig, at Guds rige deraf vil fremgå i herlighed, thi verden forgår og dens glans, men Guds rige består til evig tid. Hvor havde det set mørkt ud for mig, dersom jeg ikke havde fundet Jesus, det havde været til at fortvivle, da det ser ud til at nå ud for anden gang, men om da jeg kender Jesus, o hvor herlig er det dog, om end der stundom kommer mørke timer, så ved man dog altid, hvor man skal søge hen, og hvor man også altid blev hjulpen. Og er det Guds vilje at jeg må ud i krigen igen, så vil jeg frimodig, gå den vej som Gud i sin visdom har bestemt, og det vil falde mig meget lettere denne..... Hermed slutter dette opslag. |