Bliv indtaster

Projekt
Sønderjyske Arkivalier
Arkivskaber Landsarkivet for Sønderjylland Forskelligt
Arkivserie Mindeblade for faldne
Indhold J
(Alle billeder i serien):
Afventer korrekturlæsning
Fornavne (e) Niels
Efternavn Jørgensen
Fødselsdato 18-10-1894
Fødested Høkkelbjerg
Stilling/erhverv før krigen Tjenestekarl
Opholdssted før krigen Skovrup, Tyrstrup sogn
Gift? Nej
Indkaldelsesdato 01-05-1915
Hvornår sendt til fronten? 01-06-1915
Såret? Hvor mange gange? 1. gang let såret. Blev hårdt såret i Frankrig den 25. september 1917
Dødssted (fx valplads eller lazaret) På lazaret i Kiel
Dødsårsag Hårdt såret, var blind på begge øjne.
Dødsdato 26-11-1918
Preussisk statsborger? Ja
Tjenestegrad Menog
Orden og hæderstegn Jernkors
Modersmål Dansk
Sindelag Dansk
Var begge forældrene nordslesvigere ? Ja
Faderens navn Mads Jessen Jørgensen
Faderens stilling Landbolsmand
Faderens fødested Stubbum, Aller sogn
Hvor boede forældrene ved krigens udbrud? Høkkelbjerg
Havde den faldne søskende? Ja, 12
Antal brødre 5
Antal søstre 7
Er nogle af brødrene med i krigen? Hvor mange? Ja, 3
Er nogle af brødre faldne? Nej
Deltager den faldnes fader i krigen? Nej
Amt Haderslev
Sogn Tyrstrup
By eller Kommune Høkkelbjerg

Levnedsskildring
Levnedsskildring Niels Jørgensen blev som anført, født d. 18. oktober 1894 som ottende barn af 13. Børneflokken var jo stor og bedriften kun lille, så det var indlysende at Niels, såvel som hans søskende, ikke er vokset op under særlig rigelige forhold. Han besøgte Tyrstrup skole, undtagen den sidste vinter, da han kom i den ny skole i Høkkelbjerg. Han blev konfirmeret palmesøndag 1909 i Tyrstrup kirke. Efter sin konfirmation kom han i tjeneste hos Joh. Hjort i Vinderup, hvor han også havde været før konfirmationen. Siden havde han plads et par steder og sidst hos gårdejer Nis Thuesen i Skovrup, hvorfra han blev indkaldt først i maj 1915. Efter en kort uddannelse blev han sendt til fronten først i juni 1915, ved 84. inf. regt.II battl 7 Comp. I juni 1916 blev han let såret og kom efter sin helbredelse til Res. Inf. Rgt. 39 III Battl II Comp. Den 25. september 1917 blev han såret i skyttegraven i Frankrig af en granatstump, der berøvede ham det en øje, og da ansigtet og det andenit øje var slemt beskadiget blev han fuldstændig blind. I december 1917 kom han til Lazarettet i Kiel, hvor han efter 11 måneders ophold afgik ved døden den 26. november 1918 efter lange og tunge lidelser. Om hans oplevelser under krigen ved vi ikke ret meget, da Niels ikke var så stærk i skrivning og orlov har han ikke haft ret meget af. Jeg har kendt Niels Jørgensen fra ganske ung af, og ved ikke det mindste ufordelagtigt om ham, hvorimod jeg har kendt ham som en pålidelig og tro tjener, der har vidst at gøre sig afholdt af hvem han kom i berøring med. Med hensyn til hans sjælelige liv, ved vi ikke ret meget, da Niels ikke var af dem, der let udtalte sig. Han var sine forældre en god søn og sine søskende en god broder. Høkkelbjerg d. 22. november 1920. På Niels Jørgensens forældres vegne Nis Lund.