Bliv indtaster

Projekt
Sønderjyske Arkivalier
Arkivskaber Landsarkivet for Sønderjylland Forskelligt
Arkivserie Mindeblade for faldne
Indhold J
(Alle billeder i serien):
Afventer korrekturlæsning
Fornavne (e) Iver Simonsen
Efternavn Juhler
Fødselsdato 12-02-1880
Fødested Åved
Stilling/erhverv før krigen Landmand
Opholdssted før krigen Arnum
Gift? Ja, 1911
Evt. kones (enkes) pigenavn Viebke Starup
Antal børn 1
Høj-, landbrugs- eller andre skoler? Vallekilde Højskole
Indkaldelsesdato 02-08-1914
Hvornår sendt til fronten? 14-11-1914
Såret? Hvor mange gange? Nej. Ligget syg af tyfus fra 10 - 22. marts og fra 24 april - 1 juli igen 1915
Dødssted (fx valplads eller lazaret) Cambru[??]
Dødsdato 18-09-1918
Preussisk statsborger? Ja
Tjenestegrad Menig infanterist
Modersmål Dansk
Sindelag Dansk
Var begge forældrene nordslesvigere ? Ja
Hvor stammede forældrene fra? Faderen fra Åved, moderen fra Ullermølle
Faderens navn Peter Jessen Juhler
Faderens stilling Landmand
Faderens fødested Åved
Hvor boede forældrene ved krigens udbrud? Arnum
Havde den faldne søskende? Ja, 1
Antal brødre 1 Broderen er død som lærer før krigen.
Antal søstre Ingen
Er nogle af brødrene med i krigen? Hvor mange? Nej
Deltager den faldnes fader i krigen? Nej
Deltager eventuelle sønner i krigen? Nej
Amt Haderslev
Sogn Højrup
By eller Kommune Arnum

Levnedsskildring
Levnedsskildring Fortsættelse... .. de holdt bryllup en stormfuld efterårsdag på gården i Aaved, (for storm hører nu engang hjemme på Vestkysten) begyndte deres rige skønne samliv, ingen anede at så få år efter skulle Viebke stå som den unge enke men sin lille pige. Før krigen solgtes gården i Aaved og en større gård blev købt i Arnum, et nyt stuehus blev bygget, alt så lyst og solbeskinnet ud for de unge folk og ingen disharmoni kendtes. Den 1. august 1914 udbrød den skrækkelige krig og den 2. august måtte Iver med så mange af vore prægtige unge danske mænd af sted. Viebkes sorg var stor nu stod hun ene tilbage med hendes svigerfader, da svigermoderen var død 30. januar 1914. En stor trøst var det for dem i hjemmet, hyppigt at modtage breve fra Iver, de åndede stadig af håb om atter at mødes med sine kære og som han bad derude i krigens tummel om Guds beskærmelse var bønnen ikke mindre brændende i hjemmet. De mange breve han skrev til sin kone vidner stadig om tillid til Gud, anråber om Guds nåde og barmhjertighed. Den 16. september 1918 skriver han : Det første jeg kan meddele eder mine kære er at jeg endnu af Guds Nåde har det godt og det er jo min stadige bøn til den kære Gud Fader, at han også i fremtiden.... Hermed slutter teksten på det indlagte stykke papir.