| Levnedsskildring |
Vor kære afdøde søn uddannedes til lærer i Aabenraa og Haderslev, bestod afgangseksamen i august 1914 var dengang ansat som 2. lærer i Aller 3½ måned til 13. december 1914, da han indkaldtes til Slesvig, hvor han først uddannedes som infanterist, derefter som [kanikkelæses] til 20. juni, da han afgik til Rusland. Han var ellers en ægte nordslesvigsk natur, ikke fremtrædende i nogen henseende, stille [??] og bramfri i sin hele optræden, meget indadvendt og indesluttet. Sit hjertes dybeste følelser åbenbarede han for ingen, ikke engang for sine forældre, blot en gang, da han afrejste til fronten. Ved forskellige omstændigheder forfærdedes[??] vi fra at tage afsked med ham forinden hans afrejse, som bedrøvede ham og os meget. Da skrev han på rejsen :"Græd ikke kære forældre, jeg ved, I ville gerne have set[??] mig endnu engang, og jeg [kanikkelæses] eder : men det [kanikkelæses] jo så have været Guds Vilje. " For os var han [kanikkelæses] vor kære unge søn, for hvem vi ville have gjort vort [kanikkelæses]. Vi ville jo gerne have været hos ham i hans sidste tunge stund, trykket de kære hænder og lukket de unge øjne, som for mange forældre.Han ligger begravet i Nerft[??] i Kurland, hvor han også døde. Hans sidste brev var fra 25. september, da var han syg: så hørte vi intet inden den 20. oktober, da det tunge budskab kom, at han allerede var død den 10. oktober. Hans grav er i slotsparken i Nerft. Vi siger med digteren: Skal da aldrig vi genses mere, dækker sneen din ensomme grav, da vi ydmyg vor sorg[??] vil bære, Herren tog, hvad han nådig os gav. Aller, d. 9 september 1917. Klaus Juhl, degn og lærer. |