Bliv indtaster

Projekt
Sønderjyske Arkivalier
Arkivskaber Landsarkivet for Sønderjylland Forskelligt
Arkivserie Mindeblade for faldne
Indhold J
(Alle billeder i serien):
Afventer korrekturlæsning
Fornavne (e) Hans Peter
Efternavn Johansen
Fødselsdato 26-10-1878
Fødested Rends
Stilling/erhverv før krigen Fodermester
Opholdssted før krigen Augustenborg
Gift? Ja
Evt. kones (enkes) pigenavn Jessine Helene Lindrum
Antal børn 6
Høj-, landbrugs- eller andre skoler? Nej
Indkaldelsesdato 26-11-1915
Dødssted (fx valplads eller lazaret) På lazaret
Dødsårsag sygdom
Dødsdato 20-04-1916
Preussisk statsborger? Preussisk Undersaat
Tjenestegrad Menig
Modersmål Dansk
Sindelag Dansk
Var begge forældrene nordslesvigere ? Ja
Faderens navn Christian Holt Johansen
Faderens stilling Arbejdsmand
Faderens fødested Rends
Hvor boede forældrene ved krigens udbrud? Moderen boer i Rafsted. Faderen død.
Havde den faldne søskende? Nej
Amt Sønderborg
Sogn Augustenborg
By eller Kommune Augustenborg
Se næste side Ja
Se forrige side Ja

Bilag / Breve
Breve Fortsættelse... ..De timers arbejde var jo til at holde ud, særlig for mig der for det meste kneb udenom, jeg tog altid fuld dækning i skovene, og lod mig kun se, når der var pause og når vi skulle hjemad igen, der fandt vi commier og kontorister lærere og andre ligesindede altid sammen til en gemytlig passiar, det mærkes ikke om der forsvinder en halv snes stykker i et kompagnie. Marchen er ikke så slem, vi har et dejligt ophold her i en mindre stad, så længe man er rask går det nok alt: men for dem der ikke er det er stillingen ikke helt behagelig. Når først freden er kommet tænker jeg at slippe fri nogen tid derefter, i hvert fald skal de få bryderi nok med mig, det har jeg lovet dem og det vil blive holdt. Hjertefejlen jeg har skal jeg nok minde dem om ved passende lejlighed: men så længe man ikke er tildelt et bestemt regimente da er der ikke noget at lave. Og nu må jeg nok slutte for dennegang, skriver så snart der er lejlighed dertil igen, det sidste brev bærer et artilleristempel da vor postkasse var taget bort i Pontoise, så lod jeg det besørge af artilleriet. Nu til slut de kærligste hilsener fra Eders søn Hans Peter Johannsen   ----- Nr. 24 Camelin 8/10 1915. Mine kære forældre! I går skrev jeg et brev til eder, men måske kommer de alle på en gang, da posten vistnok er stoppet på grund af troppeforskydninger, så giver det desmere at læse på en gang. Marchturen i går var ret gemytlig kun et par timer. Vi bliver her i Camelin  et par dage har ingen tjeneste, går ag avancerer rundt, i eftermiddag vil jeg hen og besøge Junker hvis han er her, han har haft orlov, måske er han ikke kommet tilbage igen, men det er kun 15 minutter at gå derhen, Vi er kommet til Fyselier  Reg. Nr. 86 kejserindens regiment men vi kommer ikke til at kæmpe her i egnen, da hele armeekoret nok skal flyttes, der er mange meninger om hvor vi skal hen, nogle mener Rusland, Serbien, Arras, Ypren men ingen ved det, men så meget er bestemt at det mindst tager en fjorten dages tid måske længere inden det hele er samlet som skal ske et sted i ........ så vi får mange gode dage, og så skal vi nok skånes da de har været så hårdt for hele tiden, en sjælden lykke synes at følge mig. Vi nordslesvigere har begyndt at samle os. Nu lidt om natten som vi tilbragte her. Vi marcherede fra Pontoise kl. 10 om formiddagen og var i Camelin kl. 12 fik kvarter i soldaterhjemmet. Vi købte lidt cakes og sodavand kaffe og cigarer og hvad der ellers alt var at få. Klokken 1½ middagsmad, om formiddagen havde vi også fået middag inden vi rejste. Klokken fire gav det ny kvarterer. Jeg kom sammen med 23 andre i en skænkestue, fik straks en god plads søgt ud, i huset var der gæstgiveri. Colonial og lidt skotøjshandel,  der gav en lille snaps for 10 py der var enkelte som fik én for mange. Det var gemytlig her, vi føler os jo hjemme alle steder hvor vi end smider os: men det er dog ikke lige godt overalt, henad klokken 12 blev jeg vækket af min sidekammerat han puffede og ruskede mig jeg sov temmelig godt dengang. På mit spørgsmål hvad det skulle betyde svarede han, vi skal herut, kompagniet fra Champagne er kommet og skal herind. De var alle i fuld gang med at samle deres sager sammen, jeg fik også mine fat og ud kom vi a alt 120 mand, så blev der søgt andre kvarterer, dørene blev lukkede op og efterset hvor mange der kunne puttes ind. Franskmændene skældte ud når de blev forstyrrede i søvnen vi vrøvlede igen, og en halv tim efter at vi kom ud lå vi alle i den bedste søvn igen 18 mand i stuen hvor jeg var. Vi kunne sove til kl. 9 hed det: men kl. 6 kom der et andet kompagnie, så måtte vi flytte igen. Af dem fik vi at høre hvordan det var gået halvdelen af vor transport, de 250 som meldte sig frivillig mens vi lå i Grandru. Vi må rigtignok være glade og Gud taknemmelige for at de ikke ville have os dengang, derfra gik det så til kirken hvor jeg er endnu. Sovepladsen var lidt bedre de andre steder, men her er den forskel at den er mus-, lus- og rottefri hvilket også har lidt at betyde, endnu har jeg ingen haft, og inden vi kom bort fra Pontoise fik jeg min skjorte og underbuk