| Breve |
Fortsat.. ..kvarter, jeg har en stor seng alene og ligger i stue sammen med to af mine gamle venner fra læretiden hos Junkers, den ene fra Bredebro og den anden fra Drengsted, vi har det rigtig hyggeligt, her er et stort skab til vores sager et flisegulv en gammeldags skorsten dejlig udsigt. Lige ved vejen til den anden by et lille stykke uden for vores, uden opsigt, 6 mand ligger i en stue ved siden af, foruden familien som bor i den anden ende, de har også en lille sort, men lidt større som Karo. Det nødvendige bohave som stole og andre små nødvendigheder har jeg besørget os en kaffekande og andre småting. En stor have med frugt i mængde, og godt vand i nærheden, så vi har det rigtig hyggeligt her, en rigtig forestilling kan I jo næppe gøre jer derom, og det er jo snart for langt at rejse for at få det at se, det eneste vi mangler er lys, ledningen har vi, det er blot en elektrisk pære vi mangler, men den får vi nok fat i en af dagene. Desværre har jeg ikke fundet kartofler i tilstrækkelig mængde endnu, men vi har også kun været her i 4 - 5 timer så jeg finder dem nok hvis der er nogle. Gulerødder er der nok af. Kosten er også helt god her, i nat går det vist løs med at grave lidt: men når det ikke bliver anderledes end før, går det jo nok for min parts skyld, hvilken adr. der står på kuverten skal I ikke bryde jer om, vi stod under overkommando af en pionerløjtnant i de ti dage ved arbejdet, og det var jo også en slags pionerarbejde der blev lavet, nu er det jo det samme igen, blot et andet sted, stol kun på at jeg skriver den rigtige adresse så snart jeg har den. Vi hører jo også til en anden arme. De små feltgrå har jeg ingen mærket til endnu, skønt i alle de huler hvor vi før har været havde de dem, og her kommer der ingen. Væggene er pænt kalkede og en del billeder har vi hængt op rundt om, morgen skal vi ud at se byen lidt efter. Kantine findes der også. Fra Petersens fik jeg leverpostej og chokolade, ost og sådan lidt. Efter hvad jeg har hørt skal han nok ind nu hvis han ikke allerede er det, det vil blive lidt anderledes som at løbe rundt i butikken. Ellers ved jeg intet nyt i dag, jeg mangler ikke noget, jeg skal nok skrive det og beregne også tiden inden jeg får det, fødevarer og rygetøj det går jo nok, det kan man da spise sig fra, det andet må man jo have med sig ved flytningen. Nu de kærligste hilsener Eders søn Også en hilsen til den lille sorte. Hils Carsten og alle andre bekendte , han kan jo glæde sig hvis han er fri, det er dog det bedste, men så længe vi sådan trasker lidt rundt finder jeg det helt gemytligt og interessant, det hører jo til feltlivets store behageligheder at den plet hvor man står eller bor, den råder man fuldt ud over og altid føler man sig hjemme der enten det er inde eller ude, det er en slags zigøjnerliv, håber I kan læse kragetæerne ellers skal jeg jo gøre det lidt bedre næste gang, jeg har nok næsten skrevet for stort et brev i dag. I Rusland har de det vist stramt i denne tid, her kan det ikke blive så galt, thi for det1. tager det allerhøjest kun to dage til Paris, og det er endda et spørgsmål om vi kommer der en tur, der vrøvles lidt om at vi skal til Rusland, men det tror jeg næppe. Jeg bor i Hindenburggade Nr. 1 "Willa" Fliegenheim Adressen er ellers ikke forandret. ---- Nr. 19. Pontoise d. 214/9 1915. Kære forældre! Mange tak for pakkerne som jeg har modtaget, posten går jo helt godt her og skandsearbejdet er heller ikke så slemt og heller ikke farlig. Vi har fået en ny underofficer en udmærket én, den anden havde vi kun tre dage, altid lykken med os. I aften har vi fri, sidste nat blev vi lidt våde, men det havde intet at betyde, vi tog rent tøj på og gik så i seng og nu har vi det hele tørret igen! I brevet skriver I intet om de 12 mark, som jeg sendte hjem fra Grandru ligeledes de tomme kartoner. Med tobakken mente jeg det lidt anderledes, jeg mente tobak rigtig rygetobak, schag havde jeg en pakke liggende af endnu, men vi får det nok røget når schagpiben kommer. Tobak skal I ikke sende inden jeg skriver derom igen. Pibebslaget var for stor men det er måske min skyld |