Bliv indtaster

Projekt
Sønderjyske Arkivalier
Arkivskaber Landsarkivet for Sønderjylland Forskelligt
Arkivserie Mindeblade for faldne
Indhold J
(Alle billeder i serien):
Afventer korrekturlæsning
Fornavne (e) Hans Peter
Efternavn Johansen
Fødselsdato 26-10-1878
Fødested Rends
Stilling/erhverv før krigen Fodermester
Opholdssted før krigen Augustenborg
Gift? Ja
Evt. kones (enkes) pigenavn Jessine Helene Lindrum
Antal børn 6
Høj-, landbrugs- eller andre skoler? Nej
Indkaldelsesdato 26-11-1915
Dødssted (fx valplads eller lazaret) På lazaret
Dødsårsag sygdom
Dødsdato 20-04-1916
Preussisk statsborger? Preussisk Undersaat
Tjenestegrad Menig
Modersmål Dansk
Sindelag Dansk
Var begge forældrene nordslesvigere ? Ja
Faderens navn Christian Holt Johansen
Faderens stilling Arbejdsmand
Faderens fødested Rends
Hvor boede forældrene ved krigens udbrud? Moderen boer i Rafsted. Faderen død.
Havde den faldne søskende? Nej
Amt Sønderborg
Sogn Augustenborg
By eller Kommune Augustenborg
Se næste side Ja
Se forrige side Ja

Bilag / Breve
Breve Nr. 9. Grandru d. 28/8 1915. Kære forældre! Mange tak for eder brev fra den 23 som jeg har modtaget den 27 og pakkerne har jeg modtaget i god tilstand den 28 om aftenen. Strømper og sådan noget skal I ikke sende når jeg ikke skriver derom, jeg kan ikke slide det så hastig op. Fødevarer kan gå an, dem kan man spise sig igennem men ikke strømper, jeg kunne bruge et par stoppenåle og et par store synåle, men det haster ikke. Det har været forfærdelig varmt i de sidste dage, men nu er det blevet bedre igen, det gav et ordentlig tordenvejr lørdag aften, lidt anderledes end hjemme, det var næsten lige så lyst som om dagen og af og til spillede lyskastere ind imellem. Også kanontorden i det fjerne, så regn ovenpå, i dag regner det også lidt men det hindrer ikke i at skrive. Bladet må I hellere vente at bestille til jeg får en anden adresse. Om nogle få dage har vi besigtigelse, og så kommer vi kanske bort: måske ikke, alt efter som lykken vil det, der skal ny hertil, mange flere som da vi kom. Kvarterene koster jo intet her. Der fortælles jo meget, snart skal vi blive længe her, snart skal vi bort en af dagene, og snart skal vi til Rusland, eller også skal der kun nogle af os bort, jeg giver ikke 10 penning for hele vrøvlen, der er dog ingen der ved det. Jeg sendte 12 mark hjem på postanvisning, håber I har modtaget dem, samt mit brev fra den 22. De har opdaget at vi er nordslesvigere og skriver dansk, det er naturligvis forbudt, ligeledes at tale, men os hindrer det ikke videre. Breve går jo flot igennem , men min kammerat lod en uforsigtig ytring falde, straks var det galt, vi er jo næsten alle samlede ved en feldwebel, de siger vi har søgt og fundet hverandre, noget sandt kan der være deri, mangen tordentale giver det, men os rører det ikke. Sindelaget bliver dog det samme. Der fortælles at der skal være løbet en nordslesviger over til franskmændene og have forrådt stillingen i skyttegravene, det skal have været en gefreiter som havde jernkorset. Det får vi naturligvis også på kontoen. For nogen tid siden var der lidt urolig ved fronten, det er ikke i orden når der høres heftig geværild om dagen. Vi var oppe på en høj at eksesere, hvorfra man kunne høre det her. Kort efter greb artilleriet ind. Flyverne var også i virksomhed, men noget har franskmændene dog ikke opnået, men mange har vist måttet bløde ved den historie. Dagen efter var vi på en march, der blev skudt på en flyver fra fronten af, ret længe varede det heller ikke inden den ramtes og dalede, hele luften var fuld af flyvere den morgen, men de er ikke så synlige som hjemme, da luften er anderledes. Tjenesten er ikke alt så stram mere, vi har fået en major i stedet for vor Hauptmann og en bedre feldwebel har vi også, jeg føler mig helt godt tilpas. I skal ingen pakker sende inden I får brev igen. Fra den 4 - 8 er posten til og fra Tyskland stoppet. I disse dage får jeg måske en anden adresse, dersom jeg da ikke bliver her, skriver kan I jo gerne da det altid tager en 4 - 5 dage inden det når mig og omvendt, jeg skal nok skrive så snart det giver forandring. Ellers ved jeg ikke videre nyt dennegang. Håber I har det godt ligesom jeg. Sveder lidt går vi men det tørrer jo hastig igen? Er der tale om at Danmark også kommer med i tummelen, jeg hørte det for et par dage siden. I bedes hilse alle venner og bekendte derhjemme! Er Carl  Mariussen kommen til øst eller vest, men det ved de vel næppe endnu. For jens Nissen kan de godt sende en ansøgning om arbejdsorlov samme dag som han rejser. De tager hensyn til avlen ikke til manden. ?  Hvordan har min lille sorte hund det. Nu til slut de kærligste hilsner Eder søn. Skal nu hen at see om lidt pærer og æbler. ------ Nr. 10 Gandru d. 30/8 1915. Kære forældre! I går skrev jeg et brev til eder dog i dag har jeg også god tid tjenesten er knap så stram nu, denne uge til ende bliver jeg i hvert fald her, der er kommet en del ny hertil, dog har jeg ingen bekendte truffet endnu, i gar var jeg og en kammerat ude at samle lidt pærer ind. Tiden var belejlig de var alle optagne af transporten som kom, så vi havde god ro dertil. I dag har