Crowdsourcing

Projekt

Sønderjyske Arkivalier

Arkivskaber

Landsarkivet for Sønderjylland Forskelligt

Arkivserie

Mindeblade for faldne

Indhold

Rapporter fejl i billedet

(Alle billeder i serien):

Afventer korrekturlæsning


Fornavne (e)	Peter Hansen
Efternavn	Jepsen
Fødselsdato	13-03-1878
Fødested	Bolderslev
Stilling/erhverv før krigen	Landmand
Opholdssted før krigen	Genner
Gift?	Ja
Evt. kones (enkes) pigenavn	Marie Margrethe Petersen
Antal børn	10
Høj-, landbrugs- eller andre skoler?	Ja, Tune Landbrugsskole ved Tåstrup
Indkaldelsesdato	02-08-1914
Hvornår sendt til fronten?	11-10-1914
Dødssted (fx valplads eller lazaret)	Moilin, Frankrig
Dødsårsag	Døde 2 timer efter en granattræffer
Dødsdato	11-11-1914
Preussisk statsborger?	Ja
Tjenestegrad	Landværnsmand
Modersmål	Dansk
Sindelag	Dansk
Var begge forældrene nordslesvigere ?	Ja
Faderens navn	Peter Hansen Jepsen
Faderens stilling	Skomager og lidt landbrug
Faderens fødested	Bolderslev
Hvor boede forældrene ved krigens udbrud?	Hans moder overlever ham kun hun er her hos os i Genner
Havde den faldne søskende?	Nej
Deltager den faldnes fader i krigen?	Har været død siden 2. oktober 1877.
Se forrige side	Ja

Levnedsskildring
Levnedsskildring	Jeg hans kone kan kun sige om ham at vi ham har mistet vort hjems lykke og glæde, og den tomme plads i hjemmet vil aldrig kunne erstattes. Også for han var hjemmet og sine kære alt. Hermed nogle enkelte uddrag af sine brev: D. 13. oktober 14. Vi ligger her tilsammen vi danskere indgravet i bjergene og tager med hinanden om vore kære og om hvor godt vi egentlig har havt det hjemme i vort gode hjem, men noget ser jeg dog jeg kan, som jeg aldrig havde troet jeg kunne, nemlig at undvære jer alle nu i så mange uger. D. 20. okt. 14. For mig er det en trøst at vide mine kære vort kære hjem og vort Nordslesvig i sikkerhed for fjendens ødelæggelser, thi du kan tro kære Marie det er et ødelæggelsens værk som overgår Frankrig også de stakkels mennesker som har deres hjem her. Hermed også et lille uddrag af en af hans kammeraters brev skreven den 1. december 1914, nemlig gårdejer Asmus Schulz Bollerskov. Det gør os nordslesvigere så hjertelig ondt at du måtte modtage den sørgelige efterretning om din mand. Vi var tilsammen med ham i én afdeling og var fire nordslesvigere det var så dejlig når vi kunne tale vort sprog og tale om vore kære derhjemme. Peter og jeg var gamle skolekammerater og der var mange gamle unddomsstreger der blev opfrisket. Så talte vi sammen om vor kære familie derhjemme og du kan tro k. V. at Peter holdt af eder derhjemme både dig alle de små børn og hans gamle moder. Det mærkede man af den varme hvormed han talte om eder og tårerne glimtede i vor øjne når vi talte om eder, hjemmets hygge og gensynets glæder, men gode veninde så skete ulykken. Guds veje er ikke vore veje. Han levede kun 2 timer efter. Han var ved fuld bevidsthed og talte endnu om sit hjem og sine kære. Marie Jepsen Skreven d. 14. juli 1919

Levnedsskildring

Jeg hans kone kan kun sige om ham at vi ham har mistet vort hjems lykke og glæde, og den tomme plads i hjemmet vil aldrig kunne erstattes. Også for han var hjemmet og sine kære alt. Hermed nogle enkelte uddrag af sine brev: D. 13. oktober 14. Vi ligger her tilsammen vi danskere indgravet i bjergene og tager med hinanden om vore kære og om hvor godt vi egentlig har havt det hjemme i vort gode hjem, men noget ser jeg dog jeg kan, som jeg aldrig havde troet jeg kunne, nemlig at undvære jer alle nu i så mange uger. D. 20. okt. 14. For mig er det en trøst at vide mine kære vort kære hjem og vort Nordslesvig i sikkerhed for fjendens ødelæggelser, thi du kan tro kære Marie det er et ødelæggelsens værk som overgår Frankrig også de stakkels mennesker som har deres hjem her. Hermed også et lille uddrag af en af hans kammeraters brev skreven den 1. december 1914, nemlig gårdejer Asmus Schulz Bollerskov. Det gør os nordslesvigere så hjertelig ondt at du måtte modtage den sørgelige efterretning om din mand. Vi var tilsammen med ham i én afdeling og var fire nordslesvigere det var så dejlig når vi kunne tale vort sprog og tale om vore kære derhjemme. Peter og jeg var gamle skolekammerater og der var mange gamle unddomsstreger der blev opfrisket. Så talte vi sammen om vor kære familie derhjemme og du kan tro k. V. at Peter holdt af eder derhjemme både dig alle de små børn og hans gamle moder. Det mærkede man af den varme hvormed han talte om eder og tårerne glimtede i vor øjne når vi talte om eder, hjemmets hygge og gensynets glæder, men gode veninde så skete ulykken. Guds veje er ikke vore veje. Han levede kun 2 timer efter. Han var ved fuld bevidsthed og talte endnu om sit hjem og sine kære. Marie Jepsen Skreven d. 14. juli 1919

Bilag / Breve
Breve	Genner den 14 sep. 1919 Et af de triste sorgens budskaber, som kom til vor by, var at vor gode ven og nabo Peter Jepsen var falden på slagmarken knap 27 år gammel. Han var en af de mænd vi så nødig kunne undvære. Ja det var et hårdt slag for hans kære hustru, moder og sine 10 små kære børn som elskede ham så højt, og som var hans et og alt. Ja for sit hjem var han alt, og som nabo var han den bedste nabo man kunne tænke sig. Aldrig gik man forgæves når man manglede noget. Det var det sted jeg er kommen mest. Endnu til sidst da min fader var svag og ikke kom mange steder. skulle han dog over til sin gode nabo som han altid søgte[??]. Han var en af de mænd, som aldrig lagde skjul på sit danske sindelag, hvor ville det ikke have glædet ham, den dag da vi med [kanikkelæses] [kanikkelæses] [kanikkelæses] vort gamle Dannebrog. Hvil søde i fremmed jord du kære gode ven Dit minde aldrig vil udslukkes du samles nok igen i himmelen med dine kære. Dette minde er skreven af din gode ven Peter Schmidt Hvil i fred.

Bilag / Breve

Breve

Genner den 14 sep. 1919 Et af de triste sorgens budskaber, som kom til vor by, var at vor gode ven og nabo Peter Jepsen var falden på slagmarken knap 27 år gammel. Han var en af de mænd vi så nødig kunne undvære. Ja det var et hårdt slag for hans kære hustru, moder og sine 10 små kære børn som elskede ham så højt, og som var hans et og alt. Ja for sit hjem var han alt, og som nabo var han den bedste nabo man kunne tænke sig. Aldrig gik man forgæves når man manglede noget. Det var det sted jeg er kommen mest. Endnu til sidst da min fader var svag og ikke kom mange steder. skulle han dog over til sin gode nabo som han altid søgte[??]. Han var en af de mænd, som aldrig lagde skjul på sit danske sindelag, hvor ville det ikke have glædet ham, den dag da vi med [kanikkelæses] [kanikkelæses] [kanikkelæses] vort gamle Dannebrog. Hvil søde i fremmed jord du kære gode ven Dit minde aldrig vil udslukkes du samles nok igen i himmelen med dine kære. Dette minde er skreven af din gode ven Peter Schmidt Hvil i fred.

Skjul dokument