| Levnedsskildring |
Barndom Ungdom og Soldatertid. Peter Jørgensen blev født den 17. februar 1895 i Nypøl og døbt samme år den 30. marts i Lysabild kirke. Han gik i skole i Lysabildskov og blev konfirmeret palmesøndag 1909 i Lysabild kirke. Han var vel normalt begavet, men ikke særlig lærenem. så han i lærdom ikke bragte det til ret meget. Efter son konfirmation tjente han på forskellige steder, og sidst hos gårdejer Peter Jacobsen i Mjang, hvorfra han indkaldtes til soldat i august 1914. Han kom til fronten allerede i november s. a. Ved somme blev han såret i den ene arm og hånd. Ved et orlovs besøg i hjemmet fortalte han noget om alt det frygtelige han havde oplevet ved Somme. En gang, fortalte han, havde nogle af hans hårdtsårede kammerater slæbt sig hen bag et dige, hvor de lå og jamrede sig frygtelig, nogle havde store kødsår, andre havde fået indvendige sår og atter andre i lemmerne. En havde fået næsten hele bagdelen revet af og det værste var, sagde han, ingen kunne komme ud at hjælpe dem foreløbig. Nogen tid før han faldt, skrev han til sine forældre, omtrent således: I må nu have farvel kære forældre, thi jeg tror aldrig at jeg kommer hjem mere, da vi ligger her i den frygteligste ild hver dag. Han faldt så ved Arres den 9. april 1917. Han var af naturen stille og rolig, måske lidt indesluttet i sit væsen, han satte ikke store fordringer til livet. Om hans gudsforhold, siger hans moder, at hun er ret sikker på, at han nok skal have vist at søge sin trøst og støtte, der hvor den alene findes. Lysabild i november 1917 Peter A. Andersen |