| Levnedsskildring |
Holger var den ældste af vi fem Brødre, han fik tidligt lært, at staa i Butikken derhjemme, og slog sig saa senere paa Handelen. Sin Uddannelse fik han i Sønderborg hos J. J. Tingleff. Og efter en 5-6 Aars forløb kom han hjem igen, hvor han siden har bestyret Forretningen. indtil denne grusomme Krig har lagt sig hindrende i Vejen. Endnu før han blev Indkaldt til Militærtjenesten var han sammen med nogle Venner for at drøfte Situationen, her blev de saa først enige om at gaa over Grænsen til Danmark for at unddrage sig Militærtjenesten, men man kunde nok se paa Holger, at det stod ham haardt at indtage det Standpunkt, og efter en Times forløb, som han tilbragte alene i sin Lønkammer, kom han ind igen, bleg men fattet udtalte han:" Jeg gaar ikke over Grændsen, komme hvad der vil." - Den 1ste Juni 1915 blev han afhentet af Politiet og ledsaget til Haderslev, her blev han puttet i Fængslet, men dog straks løsladt, saa fik han anvist sig et Logis, det vil sige paa de bare Brædder med to tæpper til Underdyne og en til Overdyne, det var hans Modtagelse høj Prøjserne. - - Sin Uddannelse fik han i Slesvig ved Infanteriet, og kom saa til Rusland og Galicien, hvor han døjede meget Ondt, men det værste kom dog tilsidst, da Freden med Rusland og Tyskland kom istand, da kom han til Vestfronten, her var han med ved mange// Stormangreb, men haabede dog stadig paa at komme hjem igen, han skriver bl.a. herom: "Jeg gaar frimodig ud, forinden bad jeg en Bøn, og jeg følte, at jeg havde min Gud med mig, mine Tanker gaar hjem til det kære Sønderjylland. O maatte vi dog snart faa Fred og komme hjem igen, hjem til Landet dernede ved Kongeaaen. - Den 27. September 1918 faldt Holger Saaret i Engelsk Fangenskab, hvor han nu er død af sine Saar. Vi har ingen Efterretning fra hans sidste Øjeblikke, men hans sidste Tanger vil faa Udtryk i disse Linjer, som han engang skrev hjem: "Hold ud, holder tappert ud, stol paa vor Sag men dog først paa Gud." - - Han har kun været en Gang paa Orlov, nemlig i 1916. thi naar han vilde have Orlov, skulde Amtsforstanderen anbefale det, men i Stedet for nægtede han ham det, idet han stemplede ham son "Politisch unsicher" og han kom ikke hjem. Han skulde ikke se Flaget han elskede saa højt, gaa til Vejrs i Sønderjylland, - ikke se Sønderjyllands Glæde, dens Smertenskalk har han været med til at udtømme til sidste draabe, som saa mange andre har gjort med ham. - - "Hvis sødt i Englands Skød" Dover d. 12.4.1919 Amandus Iversen |