| Projekt |
|
|
| Arkivskaber | Landsarkivet for Sønderjylland Forskelligt | |
| Arkivserie | Mindeblade for faldne | |
| Indhold | H |
(Alle billeder i serien):
Afventer korrekturlæsning
| Fornavne (e) | Niels Andersen |
| Efternavn | Hansen |
| Fødselsdato | 14-05-1883 |
| Fødested | Randrup |
| Stilling/erhverv før krigen | Købmand |
| Opholdssted før krigen | Bevtoft |
| Gift? | Ja |
| Evt. kones (enkes) pigenavn | Kjerstine Rostgaard Evald |
| Antal børn | 2 |
| Høj-, landbrugs- eller andre skoler? | Ja, Hejls Efterskole og Aarhus Handelsskole |
| Indkaldelsesdato | 20-03-1915 |
| Hvornår sendt til fronten? | 01-06-1915 |
| Såret? Hvor mange gange? | Nej |
| Dødssted (fx valplads eller lazaret) | Ved Kamarowa |
| Dødsdato | 06-08-1915 |
| Preussisk statsborger? | Ja |
| Tjenestegrad | Menig |
| Modersmål | Dansk |
| Sindelag | Dansk |
| Var begge forældrene nordslesvigere ? | Ja |
| Faderens navn | Andreas Thyssen Hansen |
| Faderens stilling | Gårdejer |
| Faderens fødested | Randrup |
| Hvor boede forældrene ved krigens udbrud? | De var begge døde da krigen brød ud |
| Havde den faldne søskende? | Ja |
| Antal brødre | 3 |
| Antal søstre | 3 |
| Er nogle af brødrene med i krigen? Hvor mange? | 2 |
| Er nogle af brødre faldne? | Nej |
| Se forrige side | Ja |
| Levnedsskildring | |
|---|---|
| Levnedsskildring | Fortsat .. i livet, og hans hjem med hustru og børn var det kærligste han havde, i alle breve var det også hans håb, at Gud ville holde sin hånd over ham, så han atter kunne samles med dem og de gamle svigerforældre i det huggelige hjem i Bevtoft. Det blev jo ikke sådan, at Niels skulle gense sit hjemmere, han faldt i Polen, og hans lille dreng som han elskede så højt, døde ved et ulykkes tilfælde, nogle dage før si fader, så den fik lov at følges ad, som i livet så i døden. Niels A. Hansens minde vil blive bevaret blandt alle de mennesker han kom sammen med, og ikke mindst blandt de gamle og fattige, som han altid havde et kærligt ord og åbent hjerte for, og vi hans familie vil altid tænke på ham med kærlighed som den, hvis største glæde det var at kunne gøre andre glade så vidt det stod i hans magt. Fred med hans minde. Maren Hansen Beyer Aasgaard 11. marts 1918. |