Crowdsourcing

Projekt

Sønderjyske Arkivalier

Arkivskaber

Landsarkivet for Sønderjylland Forskelligt

Arkivserie

Mindeblade for faldne

Indhold

Rapporter fejl i billedet

(Alle billeder i serien):

Afventer korrekturlæsning


Fornavne (e)	Hans Lauritsen
Efternavn	Hansen
Fødselsdato	29-06-1892
Fødested	Aarlund
Stilling/erhverv før krigen	Landmand
Opholdssted før krigen	Aktiv soldat i Sønderborg
Gift?	Nej
Høj-, landbrugs- eller andre skoler?	Skibelund Efterskole, vinteren 1907 - 08
Indkaldelsesdato (ufuldstændig)	Var indkaldt
Hvornår sendt til fronten?	06-08-1914
Såret? Hvor mange gange?	Nej, men tilbage fra fronten på grund af en dårlig fod
Dødssted (fx valplads eller lazaret)	Naroz Sø[??]
Dødsdato	28-04-1916
Preussisk statsborger?	Ja
Tjenestegrad	Vicefeldvebel
Orden og hæderstegn	Jernkorset II grad
Modersmål	Dansk
Var begge forældrene nordslesvigere ?	Nej
Hvor stammede forældrene fra?	Moderen fra Øse sogn nær Varde
Faderens navn	Poul Hansen
Faderens stilling	Landmand
Faderens fødested	Aarlundgaard pr. Lintrup
Hvor boede forældrene ved krigens udbrud?	Aarlund
Havde den faldne søskende?	Ja
Antal brødre	3
Antal søstre	1
Er nogle af brødrene med i krigen? Hvor mange?	Nej
Deltager den faldnes fader i krigen?	Nej
Amt	Haderslev
Sogn	Lintrup
By eller Kommune	Dover
Se næste side	Ja
Se forrige side	Ja

Levnedsskildring
Levnedsskildring	Hans Lauridsen Hansen er født i Aarlund han var hjemme til han var konfirmeret. Vinteren efter kom han på Skibelund Efterskole i fem måneder så kom han hjem hvor han hjalp med landbruget hvad han havde særlig lyst til. Om vinteren 1909 kom han til Lintrup Præstegård hos forpagter P. Jørgensen hvor han var i 2 år som avlskarl, så kom han til Stenderup ved Rødding hos hans faster Poul Termansens enke som bestyrer hvor han var til han blev soldat, der blev han forlovet med Maren Henriksen fra Stenderup som var en stille og god pige. Han kom ind som soldat i 1912 og kom til Sønderborg, hvor han lå i slottet som kong Kristian den fjerde sad fangen. I Sønderborg blev han pudser hos en feldvebel Blumm, han blev også tambour, et års tid efter blev han gefrejter og kort før krigen udbrød fik han skydesnoren, da skrev han hjem at nu havde han alt hvad han kunne få hos tyskerne. I den tid han lå som aktiv soldat var han flere gange hjemme på orlov. Nu er der indstukket et stykke papir med følgende ordlyd: I august mens han lå foran Kovna var han hjemme på orlov det kneb med at komme hjem den første ansøgning gav løjtnanten ham tilbage, der kunne han se hvem han kunne takke for at han ikke kunne komme hjem. Kommuneforstanderen ville jo ikke sådan på ansøgningen at han kunne komme hjem, men så hjalp pastor Nissen og landråden ham hjem på de betingelser, han måtte love ikke at rejse over grænsen. Senere blev han Vitsefeldvebel[??] da skrev han hjem om de aldrig giver mig så mange jernkors og forfremmer mig nok så meget kan de dog ikke få mig tysk. Den 27. april om aftenen havde Hans og en kammerat fra Meilby talt om, med at gå over grænsen, da havde han sagt at den Vorherre ville bevare var uden fare, den 28. april skulle de storme og blev slået tilbage men Hans kom ikke med tilbage, der var to gange patruljer som meldte sig frivillig ude at lede efter ham ..... Her slutter teksten på det indsatte ark.

Levnedsskildring

Hans Lauridsen Hansen er født i Aarlund han var hjemme til han var konfirmeret. Vinteren efter kom han på Skibelund Efterskole i fem måneder så kom han hjem hvor han hjalp med landbruget hvad han havde særlig lyst til. Om vinteren 1909 kom han til Lintrup Præstegård hos forpagter P. Jørgensen hvor han var i 2 år som avlskarl, så kom han til Stenderup ved Rødding hos hans faster Poul Termansens enke som bestyrer hvor han var til han blev soldat, der blev han forlovet med Maren Henriksen fra Stenderup som var en stille og god pige. Han kom ind som soldat i 1912 og kom til Sønderborg, hvor han lå i slottet som kong Kristian den fjerde sad fangen. I Sønderborg blev han pudser hos en feldvebel Blumm, han blev også tambour, et års tid efter blev han gefrejter og kort før krigen udbrød fik han skydesnoren, da skrev han hjem at nu havde han alt hvad han kunne få hos tyskerne. I den tid han lå som aktiv soldat var han flere gange hjemme på orlov. Nu er der indstukket et stykke papir med følgende ordlyd: I august mens han lå foran Kovna var han hjemme på orlov det kneb med at komme hjem den første ansøgning gav løjtnanten ham tilbage, der kunne han se hvem han kunne takke for at han ikke kunne komme hjem. Kommuneforstanderen ville jo ikke sådan på ansøgningen at han kunne komme hjem, men så hjalp pastor Nissen og landråden ham hjem på de betingelser, han måtte love ikke at rejse over grænsen. Senere blev han Vitsefeldvebel[??] da skrev han hjem om de aldrig giver mig så mange jernkors og forfremmer mig nok så meget kan de dog ikke få mig tysk. Den 27. april om aftenen havde Hans og en kammerat fra Meilby talt om, med at gå over grænsen, da havde han sagt at den Vorherre ville bevare var uden fare, den 28. april skulle de storme og blev slået tilbage men Hans kom ikke med tilbage, der var to gange patruljer som meldte sig frivillig ude at lede efter ham ..... Her slutter teksten på det indsatte ark.

Skjul dokument