| Levnedsskildring |
Hermed vil jeg, så godt jeg formår, give en lille skildring over min faldne fætter Christen Hansens levnedsløb. Sine første barndomsår henlevede han i det lille hjem derude på Stolbrolykke. Derude ved stranden har han leget og glædet sig sammen med sine søskende, og han har der drømt sin skjønneste barndomsdrøm. Senere overtog forældrene hans afdøde farbroders gård i Dyndved. Her blev han konfirmeret og den medste af ungdomstiden tilbragte han i hjemmet. Han var af rolig og stille natur, men tabte aldrig modet for hvilket somhelst arbejde, der blev ham pålagt. Hans fader var dansk undersåt, men for at beholde sin kære afholdte fædrendegård, søgte han at få sine sønner preussiske undersåtter, som de også blev. Christen aftjente så i to år sin værnepligt. Da han siden kom hjem vandt den unge pige Kirsten hans kjærlighed. De ægteviedes et par år før krigens udbrud og levede et meget lykkeligt samliv, lidet anende at det så brat skulle afbrydes. Kun sjældent fandt man ham i muntert lag, for han elskede sin hustrus stille færden, og ved hende og deres kære hjem hang hans hele kjærlighed. Han var en stor børneven og glædede sig til at se den lille arving, der ventedes, men det blev ham ikke forundt, da han straks ved krigens begyndelse blev indkaldt. Hans lille dreng fødtes den 20. september, måske den samme dag, da han selv faldt på valpladsen og segnede i døden. Dette fik hans pårørende dog ikke straks meddelelse om. Først efter tre års lang uvished og tung venten bragtes dem det budskab at han var fladen det første år i september. Deres sidste håb om, at han måske kunne være i fangenskab, var dermed ude. Han vil nu savnes meget af sin gamle fader, der igen har måttet overtage gården, men dog vil der leve et kjært omend vemodsfuldt minde for ham og den unge hustru, der nu står tilbage med den lille dreng. Også blandt slægt og venner vil mindet i lang tid blive bevaret og vi vil håbe og tro at han engang må mødes for Guds trone med sine kære. Hans kusine Dorothea Sophie Jakobsen født Hansen. Gårdmandshustru i Dyndved, den 24. februar 1918. |