| Levnedsskildring |
Der er ikke meget, der saadan tager Tag i vort Sind og maner til Eftertanke, som naar et ungt Menneske rives bort af den ubarmhjertige Død: det er, som der i vort Sind rejser sig en stærk Protest mod Tilintetgørelsens Dom, den vi dog saa lidt formaar at ændre. Dobbelt stærk kan denne Protest lyde, naar vi synes, at Livet kunde ha været sparet, naar vi mener at kunne henlægge Skylden paa bestemte Tildragelser kædet sammen af andre Menneskers eller maaske hele Folkeslags Skyld. Hvor mange Mennesker er det ikke gaaet saadan under denne Krig: Bitterheden har som en Mare lagt sig om Menneskers Hjerter, fordi de har faaet en Følelse af, at her var det ikke overnaturlige Magter, der gjorde sig gældende, men at det var Menneskers Synd og Ondskab, der var Skyld i Sorgen over et ungt Menneskes voldsomme Død paa Slagmarken. Iver Hansen Gøeg var en af de mange unge, der maatte ofre Livet paa Syndens Alter rejst af Europas Folkeslag. Et dygtigt og livsglad Menneske blev her revet ud af sin Bane, medens hans Kære bestandig maa spørge hvorfor ? I sit Hjem paa Over Jersdal Mark levede Iver en sorgløs og glad Barndomstid, som den yngste af Flokken sin Mors Kæledægge. Hans Lyst stod til at blive Haandværker og efter sin Konfirmation at ha været paa Holsted Efterskole, kom han i Murerlære i Maugstrup hos Murermester Kristiansen. Efter udstaaet Læretid byggede han paa egen Haand en stor Lade for sin Broder paa Fødegaarden. Dette, det eneste Stykke Arbejde han som Svend fik Lov at udføre, var næppe fuldført, da Krigen kom. Midt i December blev han indkaldt og fik som Infanterist sin Uddannelse i Slesvig, hvorfra han efter 3 Maaneders Forløb kom til Fronten i Frankrig, hvor han den 30 Marts blev ramt af en Granat, da han stod paa Post. Kun en Gang var han hjemme paa Orlov, og ingen Breve fra Hjemmet havde naaet ham, siden han kom til Fronten. Hans Breve fortalte altid, at han havde det godt, og at han nok skulde komme hjem til Paaske. I Stedet for kom Sorgens Budskab: hans Plads i Hjemmet vilde for bestandig være tom. Han var dansk i Sind og Tanke, hans Død betød Sorg og Savn blandt Slægt og Venner og et Tab for de danske Sag i Sønderjylland. p. T. Neder Jersdal d. 26 Novbr. 1917 Jens N. Jensen Aalling. (Skibelund, Vejen St.) |