| Levnedsskildring |
Familien Frost stammer fra Østkysten og flyttede her til Byen i Aaret 1901. Jeg husker saa tydeligt at de i Førstningen havde saae svært ved at vænne sig til vor barske Egn med dens vide Udsyn, især Konen savnede saa meget hendes Hjemegn med alle de smukke Træer. Af deres Børneflok var Sønnen Hans den ældste. Han var en prægtig dreng med spillende brune Øine, rigtig en dreng som det kunde fornøie een at see paa. Da han var tolv Aar kom han i vort Hjem og blev hos os til et Aar efter hans Confirmation. Flink og trofast var han i al sin Gjerning og vi havde ofte vor Glæde af den raske Dreng. Derpaa opholdt han sig et Aar hos Hans Carstensen paa Brink, siden var han 2 Aar hos Daniel Danielsen i Gerup og kom saa et Aar til Jes Thomsen i Østerby. Hvor han har opholdt sig har man været glad for ham og enhver især har rost ham for hans Troskab og Venlighed. I al den Tid var det hans største Glæde at opsøge sine kjære i Hjemmet saa tidt som Leilighed gaves og han hjalp dem troligt hvor han kunde. Tilsidst tjente han hos Hans Jakobsen i Drengsted, derfra blev han indkaldt i Juni Maaned 1917 først var han Infanterist, men siden blev han som Artillerist forflyttet til Oldenburg. Der blev han til i April Maaned 1918, da sendtes han til Fronten. Han havde en god Kammerat Snedker Nielsens Søn fra Møgeltønder som deelte baade ondt og godt med ham. De opsøgte gjerne hinanden om Aftenen og samtalede saa om dagens Besværligheder. Denne Ven har siden fortalt at Hans i de sidste Dag var kommen ene tilbage ude fra Stillingen 5 Kammerater vare falden og han stod ene tilbage ved Kanonen. Af hans Breve fremgik ofte at han led Sult, men han bad dog altid Moderen først sørge for dem derhjemme, han klarede sig nok. I det sidste Brev fra ham, skrevet til en Ven, fortalte han at en Kugle havde streifet hans ene Ærme dog uden at saare ham. Faae dage senere modtoge Forældrene deres Breve tilbage med Paaskriften (Savnet) falden. Ham om hvem alle deres Tanker kredsede var ikke meere. Han var bleven een af de mange som blev Krigens Ofre. En Granat Kugle havde gjort Ende paa hans unge Liv og i hans Hjem var Sorgen til Huse. Ære være hans Minde. Østerby Januar 1919 Marie Lytsen født Andersen |