| Breve |
[ fortsat ] at forbinde mig. Jeg troer ingen Ben der er i Stykker, saa Kuglen er lige gaaet igennem Flæsket. Men det var ikke nemt at komme væk derfra, hvor jeg blev forbunden, thi Russerne skød i et væk. Og tilbage skulde jeg, men det gik godt, saa tog jeg Afsked med alle mine Kamerater og tilsidst kom jeg til Svoger Jørgen, saa bad jeg ham om at skrive et par Ord til Dig, at jeg var bleven saaret. Det var i Byen Grodno det skete. Jeg kom hen til et Samlingsted vor alle Saarede blev samlet der traf jeg jo Bager Vinter fra Haderslev, og fik saa ham til at skrive et Kort for i Fald Du ikke skulde faa Brev fra Jørgen. Men det var en slem Tur at gaa for en Saaret fra Grodno til Osewitz, det var 86 Km. det tog os 4 Dage. Ja en Dag laa vi stille paa et Lazaret, men da vi kom til Osewitz fik vi en Kop Kaffe og et stykke Brød og saa strax til Toget. Da vi kjørte derfra var Kl. 8 om Aftenen og kom først hertil om Morgenen Kl. 5. Men her fik vi saa meget at spise, vi kunde have. Og saa igaar Eftermiddag blev vi saa badet og vor Tøj blev renset og saa fik vi Lazaret Tøj paa. Men vi kommer vistnok en af Dagene væk herfra, de mener vi kommer til Magdeburg, men det er ingen der veed endnu. Saa det nytter næsten ikke jeg skriver nogen Adr., inden jeg veed hvor jeg bliver af. Det kan godt skee jeg bliver her i et par Dage. Men det tager dog 5-6 Dage inden jeg høre fra Dig. Ja jeg vilde gerne til Haderslev paa Sygehuset, saa var jeg jo i Nærhed af Eder I kjære. Men jeg troer ikke det lader sig gjøre endnu. I dag har jeg jo Fødselsdag, jeg faar jo ingen Lykønskning i Aar. Men her er jeg dog ude af Kugleregnen og Granatild og har det godt, det er dog det Bedste I kan høre I kjære. Ja, hvor maa det være sørgelig for Niels Petersens Kone, da hun har hørt at hendes Mand er død. Jeg skal skrive lidt [ fortsættes ] |