| Breve |
[ fortsat ] skriver min søde at de har været ved at grøfte omme ved Skoven, ja der staaer sagtens meget Vand. Den Grøft hen med H. Nissens Skov er ogsaa vores, maa de heller og grøfte lidt og, hvis de kan, og see om vi ikke kan faa Samsø til at synke hans Grøft lidt, saa Vandet kan trække lidt bedre ud. Ja, min kjære søde Christine. Du skriver, blot min Drøm gaaer snart i Opfyldelse, ja min kjære jeg maatte ikke havde skreven derom, thi Længselen er alt for stor saa. Men er der noget, der ligger mig paa Hjerte, saa synes jeg det skal Du have at vide. Ellers at komme tilbage er nok ikke let. Er der en der blive saaret kommer han paa et Lasaret i Belgien og er han saa rask, saa kommer han i Fronten igen. Men alt staar i Guds Fader Haand. Bare han dog ret snart vilde i Naade see ned til os. Nu maa Du ikke sende mig mere Brevpapir min søde blot engang imellem en Kuvert. Ja Du skriver min elskede, jeg skal skrive, hvad jeg mangler. Men jeg mangler ikke noget og mangler jeg mig lidt Smør saa kan jeg faa det her, saa det skal Du ikke sende mig inden jeg skriver derom. Og kan jeg faa Smør nok paa mit Brød, saa kan jeg nok hjelpe mig. Ja Du min kjære Christine, Du skriver om jeg kan taale Maden vi faar, ja det spiser jeg ikke noget af, det kan jeg næsten ikke faa ned hvad de koge til os, saa min Kost er for det meste Brød og jeg har altid Paalæg nok. Men nu er det galt naar de komme og tælle op alt hvad Du ejer. Men Herren har hjulpet os fri indtil, han hjælper ogsaa herefter. Naar Du sender Æg til mig saa send dem kogt, for jeg kan ikke godt faa dem kogt her. Naaer de er friske saa gaaer det nok. Det er ikke saadan ment, at jeg mangler noget min Elskede. Min kjære Christine, jeg fik nu lige i Aften et Brev fra Dig [ fortsættes ] |