| Breve |
[ fortsat ] var ved Landraaden med en Ansøgning, men han sagde til Dig, at det havde jo ingen Svek, at jeg fik Urlov, thi jeg kom dog strax til Flensborg, saa blev jeg vaagen, saa jeg haaber Herren vor Gud forbarme sig snart over os og give os den kjære Fred, Herre bønhør os snart i Jesu Navn. Thi det veed vi intet er udmuglig for ham den kjære Gud og Fader. Har i faaet det kjære Hø ind ellers hvorledes er det gaaet Eder. Hvorledes gaaer det med de smaa Grise de vokse vel godt. Men det skal jeg nok faa at vide naar jeg faaer Brev. Bare det nu ikke vare for længe, jeg haaber dog Du faar mine Breve da Johannes Kone har faaet Brev fra ham. Nu vil vi bede til Herren at han vil holde sin beskærmende Haand over mig og føre mig snart rask hjem til Eder i kære, det er vor Ønske og det er vor Bøn, Herren være [ fortsættes, se #1 ] -------------------- [ fortsat, #3 ] forvejen, men hvor det er bleven af veed jeg ikke, thi det har jeg ikke faaet, men jeg kan forstaa paa dette Brev, at vor kjære Broder og Svoger Jørgen der nu har gjort det med saa længe maatte forlade sit Liv saa langt fra sit kære Hjem, ja vor er det haardt for Karoline og de gamle Forældre. Jeg har skrevet et Brev ogsaa til Karoline i dag. Jeg synes hun skulde have et par Ord, da Jørgen og jeg har vandret saa længe sammen som Brødre, det maa jeg sige det har vi rigtig nok vandret sammen som Brødre, det var ogsaa sørgelig at faa den Efterretning for mig. Men vi maa jo give det hele i Guds Haand, han som er vor Hyrde. Ja min elskede vi veed ikke, hvad han har i Sinde med mig endnu, men er det hans Vilje, saa er det min Bøn at han vil tage mig hjem til sig i hans evige Bolig og skee ikke min, men din Vilje i Evighed, Amen. Ja, vi maa jo [ fortsættes, se #4 ] |