| Levnedsskildring |
[ fortsat ] Over alt vor di kom frem gav Folk dem Brød varm Kaffe og Sigarer, om Morgenen fik die Kaffe og Brød i Altona, og Middagsmad i Bremen. Nu gik det in over den Belgiskegrænse, over alt vor di kom frem, var der fuld af Bivakke af Tysk Militær, imod Aften steg de af Toget, og maatte ennu løbe et par Mil inden di kom i Bivak, her slæpte de Rug ud af Laden til at Sove i, han skrive over alt vor Vi komme frem, blive Landsbyerne næsten afbrænd fordi Civilistene skyde paa deres Militær saa maa hele Befolkningen lide under det, næste morgen tillig den 24 August gik de videre og kom til Byggen en lille forstad til Löven, her var det første gang der bliv skudt paa dem, fra Byggen gik det videre i en brændende Solhede efter Löven til, her bliv gjord vagt, godt Middag vilde de rykke videre, men paa engang bliv de beskudt fra Husene og Kirketagene, det var et under at vi slap derfra skriver han, Kuglene gik Højre og Venstre om Ørene paa dem, nu forskansede de sig om Natten, men forlod senere om Morgenen tillig den 25 og bliv straks modtaget af Fjendens Ild, som var helt Rasende. Jeg havde aldrig troet at det havde været saa grusomt, der fald mange af vore Kammerate og mange bliv saaret, ikke engang de Saarede kunde Belgerne lade i Fred, dem plyndrede di og sloge dem ihjel, her bliv hans Underoffercir Petersen fra Vandling hordt Saaret, og her fald hans Skolekammerat Peter Krag. Dagen efter skrive han hjem til mig. Kjære Broder ennu har Gud bevaret mig, det er ogsaa alene kun hans Haand der kan gjøre det, vi har været i Gefeckt 2 gange, der er falden [ fortsættes ] |