| Levnedsskildring |
[ fortsat, #1 ] og hvem ved, hvad for Grunde der bragte ham paa andre Tanker. - Vi finder ham et Aar senere i Købmandslære hos J. J. Voetmann i Aabenraa. Da pludselig skete der noget betydningsfuldt i hans Liv - en Begivenhed som ogsaa bragte os Sødskende til en mere alvorlig Stilling over for Livet. Hvor Fader laa paa Dødssengen. Her seer vi vor Broder Kresten sammen med os staa ved hans sidste Leje. Naar jeg tænker tilbage paa disse Øjeblicker synes det mig ret, at man her finder en af hans Livstrækninger som var særlig udmærked hos ham og som ogsaa senere i hans Liv kommer til Gensyn: "Mor vi skal nok hjælpe Dig, græd kun ikke". Med disse Ord vilde han forjage hendes dybe Sorg. Efter Aars forløb forlod han sin Læreplads, traadte ind i Livet som en ung og frejdig Købmand der var velforsynet med Læremesterens gode Anbefalinger. Saa vandrede han sorgløs ud i Livet - med et dybt Aandedrag bredte han sine Arme ud og nød Livets lyse Solstraaler. Snart finder jeg i hans Breve lyse Fremtidsforhaabninger, sammenknyttet med en ren idealsk Forestilling om alt det smuke som mødte ham paa hans Vandring. Dybt elskede han Musickens bløde Toner, timevis kunde han sidde tankefuldt ved Siden af en phonographisk Apparat og Programmudvalget var altidt i stridig Modsætning til hans ellers lyse Carakter f. E. Träumerei von Schumann, Triton, Ninons Hers, Behoeme o.s.v. - alle disse smaa Trækninger lod henpege paa et andet Menneske, som laa dybere end en hver kunde forstaa. Et paar Aar senere finder vi ham i Stor Hertugens Trøje som Grenadier ved det 89 Grenadier Reg. Pinsen før Kriegen var jeg sammen med ham hjemme paa Orlov og da Orloven samtidig var afløben rejste vi sammen og opgjordte Regnskab vor mange Penge vi havde faaet med hjemmefra og saa delte vi ligepart Rigdomen iblandt os og saa skiltes vi ad. Saa begyndte den store Krieg som skulde herge saa sørgefuldt over Landet - gandske pludselige, jeg var om Bord paa et Kriegsskib og var med den lige kommen hjem fra Norge og laa nu med hele Flaaden ude paa Elben, da modtog jeg et lille beskeden Ansigtskort fra ham der stodt: Gaar med frisk, frodig Mod i Kriegen - paa Gensyn hos Mor. Din egen Broer Kresten. Saa hørte jeg længe ikke fra ham. [ fortsættes, se #2 ] |