| Levnedsskildring |
Barndom, Ungdom, Udvikling. Jørgen Christiansen blev født den 21 April 1891, som næstældste Søn: han kom i Skole 7 Aar gammel, og blev konfirmeret Palmesøndag 1906. De første 4 Aar efter sin Konfirmation var han udafbrudt hjemme hos Forældrene og deltog i Arbejdet på Gaarden. Dernæst tjente han 1 Aar hos Gaardejer P Duus i Skovby, hvorfra han indkaldtes som Soldat i Oktober 1912. Sin Fridtid benyttede han mest til Læsning af Bøger af Sognebibliotheket. Han var normal udviklet i alle Retninger: men noget tilbageholdende i sit Væsen, som han var tog han kun liden Del i Ungdomsarbejdet og kom kun lidt udenfor Hjemmets Tærskel. Soldatertid og Samliv med Kammeraterne og med Hjemmet. Paa Sessionen i 1911 blev han sat 1 Aar tilbage, og blev derfor først indkaldt som Soldat i Oktober 1912. Han blev tildelt Infanteri Regiment N:75 som har Garnison i Bremen. Det var en streng og haard Tjeneste, de havde, saa haard, at han mendte at 70 af hans Kammerater ligefrem døde af Overanstængelser. Han skrev tit til sine forældre og Søskende, og han elskede sit Hjæm som kun Faa. Da Krigen brød ud, havde han næsten udtjænt, men istedetfor at komme hjæm, maatte han strax med til Fronten i Frankrig. I Førstningen skrev han til Forældrene, at han haabede nok, at komme hjæm igjen, men senere skrev han et Brev til sin Søster Anna, at han vist næppe vilde faa sit Hjæm at se mere. Han naaede aldrig at faa noget Brev fra Forældrene, derude ved Fronten: Kun et Brev, fra sin Søster Anna, modtog han den sidste Dag han levede. Han faldt den 20. Septembr 1914 ved Nampcel, dødelig ramt af en Granatstykke i Hovedet og blev begravet af sine Kammerater. Bøger eller Blade, modtog han ingen af fra Hjæmmet i den forholdsvis korte Tid han var med i Krigen. Efter Forældrenes Udsagn beholt han sin ydmyge Barnetro til det sidste. Lysabild i November 1917 Peter A. Andersen. |