| Breve |
Mads Christensen var fra Beggyndelsen og hans forældres Stolthed og Glæde. I Præstegaarden, hvor hans Fader i mange Aar var Forpagter, tumlede han sig med sine Søskende og snart vidste han Besked med alting. I Skolen var han en munter og flink Dreng, afholdt af alle, baade Store og Smaa. Ofte var han med hans Fader kørende i Sommerstedt for at hente fragtgods derfra, efterat de havde bragt fuld Læs derhen. De var vist tit nok drøje Turer, men Mads var altid fornøjet. Som større Dreng kørte han selv med Fragtvognen og han havde ofte tunge Byrder at bære, ja at slæbe paa. Engang fik han vel ved Overanstrengelse en alvorlig Brokskade. Efter Konfirmationen var han først i tjeneste i nogle Aar. Siden købte hans fader en lille Gaard i Skodborgskov. For at lære Landbrugen grundigt kom han til Hassen Nørremølle i Westersottrup. Fyldt med alle Ungdommens Idealer kom han hjem og blev snart uundværlig for sine gamle Forældre og bredte idel Solskin over Hjemmet. Han holdt meget af at synge, ligesom alle Medlemmer af familien, var andre folk behjælpsom hvor han kunde og en gjerne og velset Gæst i saa mangt et Nabohjem. Mads elskede den lille Gaard, som han med Iver og Kærlighed dyrkede og som var bestemt til at være hans egen. Faderen og Moderen skulde blive hos ham og bo hos ham, han lagde Planerne sammen med sin unge Brud, Anne Clausen, men saa kom Krigen og satte en Streg gennem det hele og en varig Sorg tynger de gamle Forældre og hans Søskende, som aldrig kunde glemme deres ejegode Søn og Broder. Christian Chrestensen |