| Projekt |
|
|
| Arkivskaber | Landsarkivet for Sønderjylland Forskelligt | |
| Arkivserie | Mindeblade for faldne | |
| Indhold | C |
(Alle billeder i serien):
Afventer korrekturlæsning
| Fornavne (e) | Heinrich Peter |
| Efternavn | Christ |
| Fødselsdato | 06-02-1897 |
| Fødested | Rødding |
| Stilling/erhverv før krigen | Murer |
| Opholdssted før krigen | Rødding |
| Gift? | nej |
| Høj-, landbrugs- eller andre skoler? | nej |
| Indkaldelsesdato | 13-03-1916 |
| Hvornår sendt til fronten? | 01-10-1916 |
| Såret? Hvor mange gange? | Ja, 1 |
| Dødssted (fx valplads eller lazaret) | Amiens |
| Dødsdato | 04-04-1918 |
| Preussisk statsborger? | proisisk Undersaat |
| Tjenestegrad | Musketier |
| Orden og hæderstegn | Jernkorset II Kl. |
| Modersmål | Dansk |
| Var begge forældrene nordslesvigere ? | ja |
| Faderens navn | Niel Peter Wilhelm Christ |
| Hvor boede forældrene ved krigens udbrud? | Rødding |
| Havde den faldne søskende? | ja |
| Antal brødre | 2 |
| Antal søstre | 3 |
| Deltager den faldnes fader i krigen? | nej |
| Amt | Haderselv |
| Sogn | Rødding |
| By eller Kommune | Rødding |
| Se næste side | Ja |
| Se forrige side | Ja |
| Levnedsskildring | |
|---|---|
| Levnedsskildring | Vor kære Peter er født den 6. 2. 97 i Rødding. Han var i de første 2 Aar meget syg og ofte Døden nær. Ogsaa i sin senere Opvækst var han meget svagelig indtil sin Konfirmation. Fra 6-14 Aar besøgte han Folkeskolen i Rødding og kom saa i Lære hos sin Fader. Han var i alt sine Forældre et kærlig og godt Barn, vi syntes sommetider alt for god, men ved siden af havde han en bestemt og fast Karakter, der aldrig aldrig lod sig drage med til noget der ikke var godt. Aldrig skammede han sig ved at hjælpe de ringeste, og gøre dem godt, som ingen anden vilde have med at gøre, vilde gjerne give hvor der trængtes dertil. Men det bedste var at han elskede sin Frelser. Saa kom Kaldet til Militærtjeneste ogsaa til ham, og han som til Tider aldrig havde været hjemmefra maatte saa med i denne forfærdelige Krig, hvorfra han i August 1917 besøgte os hjemme på Orlov hvortil han aldrig senere skulde vende tilbage her paa Jord. Han følte sig under alt tryg ved sin Frelser og hans Haab og Trøst var altid at han maatte mødes med sine Kære hist hvor der hverken er Krig eller Sorg eller Taarer. Smerten over Tabet af ham, er nu efter et Aar og vil altid være lige ny og svær og han vil altid leve i vor Erindring som den kærlige Søn og Broder han var os |