| Levnedsskildring |
Den samme dag blev vor kære broder såret. Han lå på Lasarettet i (Kovel?) til den 10 November. Kom da først med Toget til Frankfurt af Oder den 17 November. Den 18 November blev han opereret og døde 19 November. Det var for os et tungt Budskab da vore Forældre mistede i ham deres eneste håbefulde Søn og jeg min eneste kære gode Bror. Alt for tidligt måtte han bort (kun 20 Aar), han blev ikke til Velsignelse for sit Folk, men kun for hans Hjem og hans Familie. Han lærte dog i de unge Aar at der er noget bedre i livet end her, om Hjemmet her var nok så godt, så er der dog et endnu meget bedre og der håber vi atter at samles for aldrig mere at skilles. Gennem hans Breve gengives der bedst, hvad der særlig optog hans Tanker og især havde hans Kærlighed. Derfor her enkelte Uddrag af hans egne Ord som Præsten oplæste ved hans Begravelse den 27 November herhjemme i Mjolden Kirke. Den 26 August 1915 skriver han: Det er den bedste Glæde jeg har at modtage Breve fra Eder. Det gælder om at holde Humøret oppe, men jeg bliver rigtignok sat på en hård Prøve. Modet må ikke briste. Det komme an på, hvormeget jeg kan tåle. Det nytter ikke jeg skriver Militærlivet bekommer mig godt. Det er tung at bære. En stor Støtte er det for mig, at jeg har så godt et Hjem, som jeg med glæde kan tænker på. I denne tid hvor alt her på Jord syntes at styrte sammen, står Livet i Hjemmet sammen med alle sine Kære, som det lysende Punkt i Horisonten. Hvor meget godt har vi ikke at takke Hjemmet for. Kære forældre og Søster, når vi engang samles igen, da vil Kærlighedens Bånd knyttes endnu fastere. I erindrer mig altid igen om at der endnu gives meget som er værd at leve for. Hos Militæret får man Livet at se fra en anden Side. Her hører man ikke mange gode og venlige Ord. Jeg tror ganske sikkert, der gives noget, som hedder Militarismus. Her tages der ikke megen hensyn. Kære Forældre og Søster se at trøste Eder med hverandre og tænk stadig på, at man ikke må skatte Livet her på Jorden for højt. Med henblik på Evigheden, som følger, er Jordelivet kun kort. Det gælder om at se det i det rette Lys. Det tjener dog kun til Forberedelse for et bedre Liv herefter. Religionen er dog den bedste Trøst der gives. Livet lærer os at indse deres dybe Sandheder. Jeg ved ikke hvornår vi kommer sammen igen, men søg Trøst for den rette Trøst at finde. Den skuffer ikke. Så ængster I Eder ikke udnødvendig. |