| Levnedsskildring |
Da jeg som god Ven og Krigskammerat er af Tillidsmanden opfordret til at skildre lidt om Laurids Mortensen vil jeg hermed medele følgende: Som ganske ung har jeg ikke kendt ham, men førdst i 20-arsalderen. Han var opdraget ved hans Bedstefader i Arnitlund, han tjente 2 Aar ved en god dansksindet Gaarejer ved Navn Peder Uldal i Høgelund. Flere Aar senere efter Bedstefaderens Død arvede han hans Landbolsted i Arnitlund, som han drev med Flid og Dygtighed, til hans Indkaldelse i Verdenskrigen den 2 Novbr. 1915. han blev gift i Aaret 1914 med pigen Bothilde Hansen fra Over-Jersdal, men blev ikke velsignet med noget barn. Den 2 Novbr blev vi sammen indkalt til Militærtjeneste ved Inf. Reg. 163 Udfyldning Battalion i Nymønster, hvor vi laa sammen paa een og samme Stue. Laurids var en af de rolige Mænd, men bestemt i hans Sind, han var en god Kammerat, somvi alle kunde forlade os paa, men han føldte det som et haard tryk, at tjene Landets Kejser, men Pligten kaldte ham. Mens han var i Nymønster var han nogle Uger syg, som Følge af et daarlig Knæ, laa paa et Lazareth tæt ved Nymønster. Der besøgte hans Unge Kone ham omtrendt hver Lørdag, som var til stor Opmuntring for ham. Jeg besøgte ham flere gange mens han laa der, thi han var sammen med næsten kun tysktalende Mænd. Og han Modersmaal elskede han højt, ligesom jeg. Den 4 Februar 1916 maatte vi rykke ud fra Garnisionen, vi kom dog først til et Feld Rekr. Dep. i Croisilles i Frankrig. hvor vi blev i 8 uger. Der var vi sammen med flere Nordslesvigske Mænd indkvarteret i et Hus. Der vennede vi os lidt til Krigens Bulder, skøndt vi var en 13 Klm bag Frondtlinien. Den 4 April samme Aar, kom vi til Regimentet (Inf Reg 76) ved Frondten, men det var Gud være Lovet en rolig Stilling vi kom i. Vi var ikke ved et og samme Komp, men dog i eet Battl. Der var han med i Krigen til d 1 Juli, han var tro i sin Tjeneste, men tungt var det for ham at gaa imod Modstanderen, Englenderen som han ikke ansaa for nogen Fjende, tvertimod, thi de var jo ikke Skyld i Krigen sagde han. Han blev saaret ved et lille Engelsk Angreb d. 31 Juni, og døde af sine Saar den 1 Juli i et Feldlazareth. I ham mistede jeg en god Dansksindet Ven og Kammerat, Han var afholdt af alle som kendte ham. Han troede paa sin Gud og Frelser, som var hans eneste Trøst derude i Nødens stund. Hans Minde Hædres af alle hans Venner og Bekendte hernede i Nordslesvig. Skrydstrupmark den 4 Februar 1918 Gaardejer Mathias Gram. [nederst højre hjørne konvolut]: Hr. Grd. Niels Clausen Lilholt pr. O. Jerstal |