| Levnedsskildring |
[øverste venstre hjørne] 4 Han kom hjem før Jul. Paa Lørdag stedes hans Støv til Hvile paa Gram Kirkegaard. Og hans Sjæl, tror jeg, er med i Paradis, Thi han havde under Krigen lært at bede: "Herre tænk paa mig!" Og i saa Fald er han lykkelig, mensmange Kammerater, som engang kaldte paa Gud i trange Tider mod Fjenden, Koleraen o.a. truende, er ulykkelig, fordi deres Sans for det Evige, atter kvaltes under disse Aars Bekymring og Vellyst. Men atter har et Hjem mistet Fader og Forsørger Derude i Laasted og Gram sidder en sørgende Enke, en faderløs Børneflok, en gammel Moder og flere og græder. Dem trøste Gud selv med al Naadens Trøst K. Vor himmelske Fader ske Lov og Tak for den Tid vi fik Lov at have Christian hos os, og give i sin Naade, at vi en Gang maa samles med ham i Himlen, hvor der ikke mere er Skilsmisse. Gramby d. 12/2.19 Emma Behrens d. 2/5 15. Som saa ofte naar jeg ligger paa Bjergskraaningerne og drømmer og lader Eder, I kære derhjemme , passere Revy forbi mit indre Øje, laa jeg forleden og levede vor Bryllupsdag om igen. Hver Aften naar jeg ser Maanen og Stjernerne, Karlsvognen og Nordstjernen, saa tænker jeg paa om Du nu muligvis ogsaa ser paa dem Kære Cili, hvoer lille Blomst, de gule Engblomsrer, Forglemmig ej og Kærminder, alle sender mig Hilsen fra Eder, naar jeg ser dem maa jeg tænke paa Børnene, hvor de hopper paa Engen og plukker Blomster til Mor, ja min Kære Cili, vi har trods Afstanden dog meget til fælles Glæde. d. 29/5 15 Igaar, da det var hvor Bryllupsdag, spise jeg største Delen af Kagen Du sendte, ja hvor er den Tid dog gaaet lys og lykkelig for os, kære Cili, jeg kan næsten ikke forstaa at det allerede er 6 Aar siden, saa tydelig husker jeg alting, gid dog Vorherre vil skænke os mange saadanne Aar endnu, vir har kun Grund til at takke. Næsten hver Søndag naar Christian var hjemme kom han fra Kirken herind til os, og bad, med sit lyse Smil om at faa Lov at hente Moder op til sig om Eftermiddagen, hvor har vi haft mange dejlige Timer sammen, naar han, straalede af Glæde, viste os sin dejlige Have. Følgende smukke Eftermæle har min kære Broders bedste Ven, Sekretær I.M Kylling i Haderslev skrevet: Christian Behrens. "Som Græs fældes Kæmper Gæve". Den salmelinje randt mig i Hu, da jeg i Aftes sad og opfriskede Kammeratskab med og Vennebreve fra Christian Behrens. Skovfoged Christian Behrens fra Laasted var en Kraftkarl, en af Nordens stærke Ege. Tit har man i Krigsaarene spurgt mig: "Hvad er Behrens". Naar jeg saa svarede: "Forstmand!" hede det ofte: Ja det kan man næsten se paa ham!". Høre det kunde man ogsaa. Aldring glemmer jeg hin Aprilsmorgen 1915, da vi kørte langs Donaus herlige Bredder ind mod Budapest, vistnok over en af Europas skønneste Egne. Hvor var Behrens begejstret over den skønne Natur, og hvor kunde han forklare og rive os med, skønt vi var radbrækkede og søvndrukne. Det var i begyndelsen af vort Bekendtskab, siden blev vi hjertensvenner. Engang drev vi to uden Arbejde en Maaned sammen i et Rutenerbolsted i Østgallizien. Aften efter Aften sad vi ene i den stille Høstkvæld ude i Abildgaarden, læsende vore Aviser og kristelige Blade, samtalende om vore Hjem og Kære, om Haab og Planer for Fremtiden. Saa læste vi mangen Gang Guds Ord sammen og samlede, hvad vi havde paa Hjerte i en Bøn til vor Fader i Himlen. Da vi i 1917 atter mødtes i et Rekrutdepot i Stade, voksede vi endnu tættere sammen. Han havde megen Orlov, men naar han var i Depotet, tilbragte vi mindst |