Yderligere tekst i dokument |
Da De hverken findes i regnskaberne for 1850 ved 2. Batteri (Schultz) eller 11. Batteri (Just); men derimod at være afgået den 29. juli fra Reservestalden til Artilleri depotet i Kauslunde, bedes De endnu at meddele Regimentet, om De forblev i hele året 1850 ved dette depot, eller om De derfra afgik til nogen anden institution (Batteri, Park o.s.v.) og de til hvilken, samt hvad deres officerer her hed, og hvor på landet De lå. Denne skrivelse bedes tilbagesendt med Deres nye oplysninger. E. Schreiber. Oberst og Regimentschef.
Så vidt jeg mindes var jeg ved Artilleridepotet i Kauslunde, men jeg tror at jeg næppe var der i 14 dage, herefter jeg afgik til Schuby og Husby, men forblev ved samme Depot under Major Schultz. Medens jeg lå i Schuby og Husby blev jeg syg og afgik til København hvor jeg blev indlagt på Sølvgades kaserne i ca. 2 måneder. Efter endt helbredelse blev jeg indkvarteret på Amager hvor jeg lå i kvarter hos en landmand ved navn Gert Bagger og stod under Major Schultz og Løjtnant Petersen. Derfra hjempermitteredes jeg. Yderligere oplysninger end de anførte ser jeg mig ikke i stand til at give på foranstående spørgsmål. Villingshøj pr. Hjørring d. 1. juni 1877. Ærbødigst Hans Peter Sørensen m.f.P
Til Herr Landmand Hans Peter Sørensen Vellingshøj pr. Hjørring |